I kunst refererer begrebet “dissonans” til en form for disharmoni eller spænding, der opstår mellem elementer i et kunstværk. Dissonans kan manifestere sig på forskellige måder afhængigt af kunstformen, såsom musik, litteratur, billedkunst osv.
I musik refererer dissonans til en kombination af toner, der ikke klinger harmonisk sammen og skaber en følelse af ubehag eller spænding. Dissonans kan fx være et midlertidigt element i et stykke musik, der bruges til at skabe kontrast og intensivere følelsen af harmoni, når det opløses.
I litteratur kan dissonans referere til modsætninger eller konflikter inden for et narrativ, karakterers indre konflikter eller uløste spændinger mellem temaer og symboler.
I billedkunst kan dissonans manifestere sig gennem brugen af farver, former eller kompositioner, der skaber en følelse af uro eller disharmoni i betragteren.
Dissonans benyttes altså til at skabe interesse, dybde og kompleksitet ved at udfordre publikums forventninger og skabe en følelse af spænding eller uro, der kan inspirere refleksion og fordybelse.
