Uanset hvilken type maleri eller anden farveteknik du ønsker at arbejde med, bør du kende og lave et farvehjul, og lære dig hvad komplementærfarver er.
Måske har du hørt udtrykket komplementær før, men vidste du, at der findes mange andre former for komplementære elementer i et billede, end blot farverne? – Læs mere om dette senere i artiklen.
Indholdsfortegnelse
De tre primærfarver
En primærfarve er en farve, som ikke er blandet af nogle andre. De primære farver kaldes også grundfarver.
De tre farver er rød, gul og blå. Ud fra disse tre farver, kan man i princippet blande alle andre.
Grundfarverne ses i den inderste trekant af farvecirklen, og ud for spidserne af trekanten i ringen.
Ønsker man et roligt billede, kan man med fordel vælge to primærfarver og udelade den sidste. Tænk fx på et hav og himmelbillede, som primært består af blå. Kommer man gul i himlen fra solen, så vil man få et roligt billede, mens man vil få en stærkere følelse af uroligt vejr, hvis der også tilføjes rød til billedet.
De tre sekundære farver
En sekundær farve blandes af to primærfarver. Til de sekundære farver anvender man lige dele af de to grundfarver som danner farven.
De tre sekundærfarver er orange, grøn og lilla.
De sekundære farver ses i farvecirklen, i det midterste lag – som trekanter der dækker over de to grundfarver den sekundære består af – og i ringen ud for spidsen af denne trekant.
Tertiære farver
Når man blander en tertiær farve, indebærer det at man bruger mere af den ene grundfarve, end den anden. Et eksempel er orange som dannes af rød og gul. Ønsker man en mere rød orange, vil man blande ulige dele af gul og rød, med en overvægt af rød.
De tertiære farver ligger i den yderste ring, hvor ingen indre figurspids peger på dem.
Farvecirklen – Farvehjul
En farvecirkel er benævnelsen for en særlig grafisk gengivelse af primære, sekundære og tertiære farver. Nogle bruger benævnelsen farvehjulet og på engelsk kaldes det da også color wheel.
Man bør prøve at lave sin egen og til dette formål kan man enten finde en passer frem og dele en cirkel op i 1 felter, eller man kan benytte en skabelon. Fordelen ved at lave sin egen er, at man kan lave den på fx godt akvarelpapir – og på den måde lave en øvelse i at blande farver og udfylde felter. Altså det er en anbefalelsesværdig ting at producere sit eget farvehjul.
Hvad kan man bruge en farvecirkel til?
En farvecirkel er som nævnt en god øvelse at lave. Man bliver bekendt med sine farvers blandingsegenskaber, da man kun anvender de tre primærfarver til at blande alle de andre af.. Maler man fx med en dårlig farve, vil det fremgå meget tydeligt når man laver sin farvecirkel. Den vil blive grumset i farverne. Billige børnefarver har det fx med at blive brune når man begynder at blande de.
En farvecirkel er også en nem måde at se, hvilken farve der er komplementær til en anden. Dette kan du læse mere om nedenfor, men princippet er, at man finder komplementærfarven ved at se den modsatte farve overfor i ringen. Altså komplementæren til fx gul er lilla, og den ligger lige overfor i cirklen.
Komplementærfarver
En komplementærfarve er den farve der ligger overfor farven i farvehjulet. Hvis du fx ser i toppen af farvecirklen, så ser du den gule farve. Direkte overfor (og altså i bunden) ligger den lilla farve. Lilla og gul er altså komplementærfarver.
Hvis du husker primærfarverne og hvordan sekundære farver blandes, er det nemt at finde komplementærfarverne. Komplementærfarven til en primærfarve er nemlig blandingen af de to andre. Så komplementæren til rød er grøn, fordi grøn er blandet af blå og gul. Komplementærfarven til orange er er blå, fordi orange er blandet af rød og gul.
Hvad bruger man komplementærfarver til?
Naturen er vidunderlig, og den producerer faktisk mange spændende fænomener. Et af dem er, at en skygge indeholder komplementærfarven til en genstand. Dette kan vi bruge når vi arbejder med farver, og give den mørke skygge en snert af komplementærfarve.
En anden god ting ved komplementærfarver er, at det får det ved siden af til at stå stærkere. Man kan næsten opnå en 3D effekt ved at male et motiv ovenpå sin egen komplementære farve.
Ønsker man et roligt billede, kan man nedtone komplementærerne – jævnfør rådet ovenfor, om at nøjes med at arbejde med 2 grundfarver i et roligt billede.
Farvernes kraft – Lysreflektion
Når vi benytter os af farver, er det ikke nok at vide noget om hvordan de blandes og komplementerer hinanden. Vi skal også vide noget om, hvor meget lys de reflekterer. Hvis vi ikke tænker over hvor meget lys gul fx reflekterer i forhold til fx lilla og blå, vil vi have svært ved at lave et billede der er i balance. Lige såvel som vi skal kende til komposition i øvrigt.
Farvernes lysreflektion er altså også en slags komplementær, som giver stor effekt i det færdige værk.
Farvecirklen forklaret med ord
I den midterste trekant ses de tre primærfarver, mens sekskanten omkring denne er udfyldt med sekundære farver. Den sekundære farve der ses er dannet af de to primære farver som støder op til.
Læg mærke til at “spidserne” i farvefelterne i midten, peger på felter i cirklen. Det er egentlig kun cirklen vi normalt tager med i en farvecirkel, men ovenstående illustration er perfekt til begyndere.
De felter som ingen af de indre spidser peger på, er tertiære farver. Ser vi fx oppefra og på den gule primærfarve først, så er den farve til højre stadig dannet af mest gul, men der er nu kommet lidt rød i. På den måde er dannet en gulorange – den gulorange er tertiær.
Næste felt er orange, og altså en sekundær farve. Næste felt er rødorange da der er overvægt af den røde i forhold til gul – denne farve er altså også tertiær.
Man kan sagtens lave en farvecirkel med mange flere tertiære farver i, men et hjul med 12 felter illustrerer princippet fint.
