Komplementærfarver er farver, der står overfor hinanden på farvehjulet – også kaldet farveciklen. Det er farver, der supplerer og fremhæver hinanden og skaber kontrasterende harmoniske farvekombinationer.
De tre primære komplementærfarver er blå, rød og gul, og deres respektive komplementærfarver er orange, grøn og lilla (sekundærfarver), som du kan se i skemaet herunder. Læs videre for komplet forklaring og eksempler.

Øvelse: lær komplementærfarver i praksis
En simpel øvelse:
- Vælg én farve (fx blå)
- Mal en flade med den farve
- Brug dens komplementærfarve (orange) til:
- skygger
- små detaljer
- kontrastområder
Læg mærke til, hvordan farverne påvirker hinanden.
Du kan gentage øvelsen med forskellige farvepar for at opbygge en intuitiv forståelse. Den teoretiske forståelse, kan du få ved at læse videre herunder.
Hvad er farver?
For at forstå komplimentær, må vi først forstå hvad farve er. Farve er en kvalitet ved et objekt eller en overflade, der opfattes af vores øjne som en vis visuel egenskab. Farver opstår som et resultat af lys, der afspejles eller udsendes fra objekter og rammer vores øjne. Når lys rammer et objekt, absorberer objektet nogle af lysets bølgelængder og reflekterer andre. De reflekterede bølgelængder, der når vores øjne, opfattes som farver.
Farver kan beskrives ved forskellige egenskaber som:
- Farvetone: Det er det grundlæggende farvenavn, f.eks. rød, blå, grøn osv.
- Mætning: Angiver intensiteten eller renheden af en farve. Høj mætning betyder en ren farve, mens lav mætning resulterer i mere pastelagtige farver.
- Lysstyrke: Reflekterer, hvor lys eller mørk en farve er.
Læs mere om farvelære.
Anvendelse af farvecirklen
Farvecirklen (farvehjulet) bruges som et værktøj til at vælge og kombinere farver harmonisk. Farvecirklen er bygget op af geometriske figurer, og indefra ses først en trekant, hvor hvert ben har en farve.

Primærfarver – Rød, gul og blå danner kernen i farvecirklen. De kan ikke skabes ved at blande andre farver og er udgangspunktet for alle andre farver.
Den historisk mest anerkendte blå primærfarve i traditionel kunst og farvelære er Ultramarin. Dette pigment er blevet anset for at være den “sandeste” blå farve og var derfor fundamental i den klassiske farvelære. Det samme gælder for Kadmiumgul og Kadmiumrød.
Sekundærfarver – Grøn, lilla og orange opstår ved at blande to primærfarver. De ligger mellem de to primærfarver, de er skabt af. Sekundærfarverne ses i den sekskant som ligger inde i cirklen, og overfor komplementærfarven i den inderste trekant. Læg mærke til, at benet peger ud i den yderste cirkel, hvor farven også ligger. Når man bruger en sekunddærfarve som kontrastfarve, skaber man dynamik og uro.
Moderne kunst består groft sagt ofte af store kontraster, mens ældre kunst søgte stemning af ro og elegance ved at nedtone farvernes modsætning – fx ved at bruge en sekundær farve som kontrast til en tertiær – altså ikke helt lige overfor hinanden i farvehjulet.

Tertiærfarver – Disse findes yderst på cirklen og dannes ved at blande en primærfarve med den sekundærfarve, der ligger ved siden af. De tertiære farver som ligger direkte modsat hinanden i cirklen, er selvfølgelig også komplimentære til hinanden, men vil opleves meget mere afdæmpede end sekundære og især primære kontraster.
Ved at følge farvecirklen kan man altså hurtigt finde komplementærfarver (direkte overfor hinanden), analoge farver (ved siden af hinanden) eller mere komplekse farvesammensætninger, der skaber balance, kontrast eller bestemte stemninger i kunst, design og indretning.
Hvilke farver er komplementærfarver?
Sådan finder du de rigtige farvepar ved hjælp af farvehjulet:

Her får du en oversigt over komplementærfarverne til grundfarver og sort.
| Farve | Komplementærfarve |
| Rød | Grøn |
| Gul | Lilla |
| Blå | Orange |
| Sort | Hvid* |
*At sort og hvid er komplementære er mere en vedtagelse end faktum. Både sort og hvid består nemlig i princippet af alle farver.
Hvad opnår man med komplementærfarverne?
Når man bruger komplementærfarver sammen, kan man opnå en række effekter. Én af de mest almindelige effekter er at skabe kontrast. Komplementærfarver, når de er placeret ved siden af hinanden, kan virke meget stærke og dominerende, og deres kontrast kan være meget visuelt tiltalende. Det kan også blive for dramatisk, så at anvende komplementærfarver kræver øvelse og et godt blik for hvad der fungerer sammen.
Harmoni: Komplementærfarver kan også bruges til at skabe en følelse af balance og harmoni i et billede. Når man bruger komplementærfarver i en farvepalet, kan man skabe et visuelt interessant og afbalanceret billede. Det er vigtigt at huske, at man ikke behøver at bruge komplementærfarver i lige store mængder for at opnå denne effekt. I stedet kan man bruge mere af en farve end den anden, eller man kan bruge forskellige nuancer af farverne for at skabe en mere subtil effekt.
Stemning: Komplementærfarver kan også have en følelsesmæssig påvirkning på betragteren. For eksempel kan orange og blå sammen skabe en følelse af energi og vitalitet, mens grøn og rød kan skabe en følelse af ro og afslapning. Derfor kan det være vigtigt at vælge de rigtige komplementærfarver, når man designer til en bestemt målgruppe eller formål.
Dybde: Mange malere bruger komplementærfarver til at skabe dybde og interesse i deres værker. For eksempel kan man bruge blå og orange sammen for at skabe et dramatisk blikfang, eller man kan bruge grøn og rød til at skabe en mere subtil effekt.
I alt kan komplementærfarver være en kraftfuld værktøj for at skabe kontraster og balance i et design, og kan give en følelsesmæssig påvirkning på betragteren. Ved at forstå farveteorien bag komplementærfarver, kan man blive bedre til at vælge farver og skabe en mere effektiv og tiltalende farvepalet.
Sådan bruger man komplementærfarver i kunst
I kunst kan man begynde med at vælge en dominerende grundfarve til sit motiv og derefter finde dens komplementærfarve på farvecirklen. Den komplementære farve bruges ofte som accent, enten i mindre felter, i baggrunden eller i lys/skygge-partier for at skabe kontrast og dybde. Et godt trick er at lade den ene farve fylde mest og den anden fungere som et visuelt “modspil”, så balancen bevares.
I arkitektur arbejder man på samme måde med store flader og detaljer. Først fastlægges hovedfarven til facade, tag eller andre store bygningsdele. Dernæst anvendes den komplementære farve i mindre elementer som vinduesrammer, døre eller dekoration. Det kan også være materialer med naturlige farvetoner, der danner et komplementært forhold til hovedfarven.
I indretning starter man ofte med rummets hovedfarve – det kan være vægfarven, gulvet eller en stor møbelgruppe. Den komplementære farve tilføjes derefter i form af tekstiler, kunstværker, lamper eller pyntegenstande. For en harmonisk effekt bruges den komplementære farve typisk i 20–30 % af indretningen, mens hovedfarven fylder resten. Man kan desuden dæmpe komplementærparret ved at bruge nuancer eller toner af farverne, hvis man ønsker et mere roligt udtryk.
Eksempler på farvekontraster i kunsten

- Vincent van Gogh – van Gogh er kendt for at bruge stærke farvekontraster i sine malerier, som f.eks. i hans berømte “Starry Night”. Han anvendte ofte kontraster mellem komplementære farver som (varm) gult og blåt eller rødt og grønt.
- Henri Matisse – Matisse var også kendt for sin brug af farvekontraster i hans malerier. Hans værker var ofte karakteriseret ved farverige og stærke farver, som han kombinerede på en måde, der skabte en følelse af harmoni og balance.
- Wassily Kandinsky – Kandinsky var en pioner inden for abstrakt kunst og hans malerier var ofte domineret af lyse farver og stærke farvekontraster. Han anvendte farver til at udtrykke følelser og skabe stemninger i hans arbejde.
- Johannes Vermeer – Vermeer er kendt for at bruge farvekontraster på en subtil måde i hans malerier. Han brugte ofte kontraster mellem varme og kolde farver for at skabe en følelse af dybde og perspektiv.
- Paul Cézanne – Cézanne var en af de første kunstnere til at eksperimentere med farvekontraster i hans malerier. Han brugte ofte kontraster mellem varme og kolde farver, som han kombinerede på en måde, der skabte en følelse af balance og harmoni.

I maleri ser man ofte komplementærfarver brugt til skygger og lys.
Eksempel:
- En rød genstand kan få grønne undertoner i skyggerne
- En blå flade kan få varme orange nuancer i lyset
Dette giver et mere levende og nuanceret udtryk end blot at bruge sort eller hvid.
Typiske fejl
Når man begynder at arbejde med komplementærfarver, opstår der ofte de samme problemer:
- Farverne bliver for skarpe og “skriger” mod hinanden
- Der bruges for meget af begge farver
- Kontrasten bliver flad, fordi mætningen ikke justeres
For at undgå dette kan du dæmpe farverne ved at blande dem en smule med deres komplementærfarve eller ved at arbejde med variation i lys og mætning.
Hvorfor virker komplementærfarver?
Komplementærfarver virker, fordi de ligger længst fra hinanden i farvespektret. Det skaber maksimal kontrast.
Når øjet ser den ene farve, “søger” det automatisk dens modsætning. Derfor opleves kombinationen som særlig stærk og levende.
Læs meget mere om komplementærfarver og lær at anvende dem, i artiklen om farvecirklen: Farvecirklen: Lær om Komplementærfarver
Her finder du også en skabelon til at lave din egen farvecirkel, så du kan lære om farvekontrasternes væsen.





