Goethes farvelære: Sådan forstod Goethe farverne

“Goethes Farvelære” er en bog af Johann Wolfgang von Goethe, som blev udgivet i 1810. I denne bog udforskede Goethe den subjektive oplevelse af farver og udfordrede den gængse newtonianske opfattelse af farver som en objektiv egenskab ved lys.

Billedet i denne artikel er malet af Joseph Karl Stieler i 1828

Hvad indeholder Goethes farvelære?

Goethes farvelære er en teori om farver, som blev udviklet af den tyske forfatter, videnskabsmand og filosof Johann Wolfgang von Goethe i slutningen af ​​det 18. århundrede. Teorien udfordrer den mere gængse newtonianske opfattelse af farver som en egenskab ved lys, og i stedet betragter farver som et fænomen af interaktionen mellem lys og mørke. Ifølge Goethes farvelære er farver nemlig resultatet af interaktionen mellem lys og mørke, snarere end en egenskab ved lyset selv. Han argumenterede for, at farver opstår, når lys og mørke mødes og skaber en dynamisk balance mellem hinanden.

Goethe opfattede farver som en polaritet mellem lys og mørke. Han mente, at farvernes karakter og kvalitet afhang af, hvordan lyset og mørket interagerede med hinanden. For eksempel ville en farve opfattes som lysere, hvis den var omgivet af mørkere farver, og som mørkere, hvis den var omgivet af lysere farver.

Goethe betragtede også farverne som levende og dynamiske, og mente, at de havde en psykologisk og følelsesmæssig virkning på mennesker. Han mente, at farverne ikke kun var visuelle fænomener, men også kunne påvirke vores mentale og følelsesmæssige tilstand.

Goethes farvelære indeholder følgende hovedpunkter:

• Farver er resultatet af interaktionen mellem lys og mørke: Ifølge Goethe opstår farver, når lys og mørke mødes og skaber en dynamisk balance mellem hinanden.
• Farver er polariteter af lys og mørke: Farvernes karakter og kvalitet afhænger af, hvordan lyset og mørket interagerer med hinanden. Goethe betragtede farverne som levende og dynamiske, og mente, at de havde en psykologisk og følelsesmæssig virkning på mennesker.
• Farverne er subjektive oplevelser: Goethe betragtede farver som subjektive oplevelser, der kun kunne beskrives gennem den menneskelige opfattelse og erfaring.
• Farverne kan klassificeres i grupper: Goethe opdeler farverne i to grupper – grundfarver og sammensatte farver.
• Farver kan have symboliske betydninger: Goethe mente, at farver kunne have symbolisk betydning og repræsentere forskellige følelser og tanker.

Bogen er kendt for at have haft stor indflydelse på kunst, videnskab og filosofi. Teorien udfordrer den gængse videnskabelige opfattelse af farver og argumenterer for en mere holistisk og subjektiv tilgang til farvernes betydning og virkning.

Farvernes symbolske betydning i følge Goethe

Her er en beskrivelse af hver farve og dens farveværdi ifølge Goethes farvelære:

1. Rød: Rød er farven for varme og lidenskab. Ifølge Goethe kan rød give en følelse af aktivitet og livlighed, men også vrede og aggression.
2. Gul: Gul er farven for lykke og glæde. Ifølge Goethe kan gul give en følelse af lethed og klarhed, men også jalouxi og misundelse.
3. Grøn: Grøn er farven for ro og harmoni. Ifølge Goethe kan grøn give en følelse af balance og stabilitet, men også jalousi og mistro.
4. Blå: Blå er farven for ro og dybde. Ifølge Goethe kan blå give en følelse af ro og afklaring, men også melankoli og depression.
5. Lilla: Lilla er farven for mystik og spiritualitet. Ifølge Goethe kan lilla give en følelse af inspiration og kreativitet, men også overfølsomhed og angst.
6. Orange: Orange er farven for entusiasme og energi. Ifølge Goethe kan orange give en følelse af begejstring og varme, men også overfladiskhed og impulsivitet.

Det er vigtigt at bemærke, at disse farveværdier er baseret på Goethes subjektive oplevelse og ikke på videnskabelig forskning. De skal derfor ikke betragtes som absolutte eller universelle sandheder, men snarere som en mulig måde at forstå og tænke om farver på.

Langt mere uddybende gennemgang kan findes i denne film:

Se også kunstskolens artikel om Farvesymbolik – Oversigt over farvers symbolske betydning

Goethes farvelærers aftryk på eftertiden

Flere af Goethes ideer om farver er stadig relevante i dag og har påvirket moderne teorier om farver og farvevidenskab. Nogle af de dele af Goethes farvelære, som stadig anerkendes i dag, inkluderer:

1. Subjektive oplevelser: Goethe argumenterede for, at farver var subjektive oplevelser, der var afhængige af vores individuelle opfattelse og erfaring. Denne idé er stadig relevant i dag og er blevet videreudviklet i moderne teorier om farver og farvevidenskab.
2. Psykologisk og følelsesmæssig virkning: Goethe mente, at farver havde en psykologisk og følelsesmæssig virkning på mennesker. Dette er stadig et vigtigt aspekt af farvepsykologi og farve terapi.
3. Farver som et fænomen af interaktionen mellem lys og mørke: Goethe opfattede farver som et fænomen af interaktionen mellem lys og mørke. Selvom dette ikke er den mest almindelige måde at forstå farver på i dag, er det stadig relevant i nogle teorier om farveopfattelse og farvevidenskab.
4. Antroposofien: Steinerskoler og andre fælleskaber som dyrker Rudolf Steiners lære, er stadig dybt forankret i Goethes principper og ideer om farver. Læs mere om Rudolf Steiners farvesymbolik her: Rudolf Steiners farvesymbolik: Farvernes iboende egenskaber

Goethe og lyset

Se Per Øhrgaards foredrag om Goethe og lyset i Videnskabernes Selskab herunder: