Blueprint med berlinerblåt: Cyanotypi for begyndere i 7 step

blueprint step by step vejledning

Lær at udføre den gamle fotografisk teknik, hvor man eksponerer lysfølsom emulsion i sollys. Blueprint der ind i mellem kaldes blåprint på dansk, men rettelig hedder – cyanotypi, eller cyanotype, udføres med et kit bestående af to kemikalier. Det er ikke svært at lave cyanotyper, men det er svært at mestre teknikken til perfektion. Så forvent ikke at kunne styre dine print fra dag et.

Hvad er blueprint?

Blueprint er en fotografisk teknik til duplikering af et negativ. Blueprint har været brugt især i arkitekturen, hvor det blev anvendt til kopiering af byggetegninger. Med tiden er et blueprint derfor blevet synonym med en teknisk tegning.
OBS: Ordet bruges dog i dag ofte om vejledninger generelt.

Hvad består cyanotypi af?

Til fremstilling af cyanotype blåprint anvendes to jernsalte: ammoniumjern(III)citrat og kaliumhexacyanoferrat(III) .

Jernsaltene tilsammen laver en kemisk reaktion når det udsættes for UV lys og danner jern-ferrocyanid, der også er kendt som preussisk blå. Den blå farve er permanent, men bør ikke udsættes for alkalisk – basisk materiale. Det er altså den del af dit aftryk som ikke har været dækket af materiale, der kommer til at fremstå blå.

Hvad kan blueprintes?

Enhver naturlig overflade kan behandles med cyanotype kemikalierne, inklusive:

  • silke
  • bomuld
  • uld
  • hamp
  • hør
  • lærred
  • papir
  • læder
  • træ

Materialer til blueprint

Du kan vælge at købe et såkaldt cyanotypi kit, eller du kan indkøbe kemikalierne og blande selv. Blandingsforholdet er beskrevet (lidt kryptisk) her.

  • Kemikalier
  • Vand
  • Medie der skal overføres print til (fx akvarelpapir)
  • Svamp til påføring af emulsionen
  • Skål til at blande i
  • Ske til at blande med
  • Glasplade til at lægge over printet mens det eksponeres for lys
  • Badekar der passer til at papiret kan ligge dækket i vand i det

Sådan laves cyanotypi – step by step guide

Der er to metoder du kan vælge imellem. Enten kan du købe papir der er præpareret med cyanotype kemikalier, eller også kan du selv mikse og behandle papiret (elle det du vælger at printe på) med jernsaltene selv.
Printer du på dit eget papir er akvarelpapir bedst, da det skal kunne holde til at ligge i vand.

  1. Forberedelser af motivet. Print fx et negativ af billedet du vil lave aftryk af (hvis du altså vil lave cyanotypi et billede), De fleste vælger at printe på et gennemsigtigt materiale. Du kan også blot vælge udklip eller andet fladt materiale som planter mv.
  2. Miks de to kemikalier som vejledningen på dit kit foreskriver (nogle skal blandes op med vand også)
  3. Påfør cyanotype kemikalierne til dit valgte medie uden at udsætte det for (alt for meget) UV lys. Lad det tørre
  4. Læg negativet eller objektet du vil lave print af oven på det præparerede papir og læg en glasplade over for at holde tingene sammen
  5. Eksponer i sol eller under UV lampe. Overfladen bliver let kobberfarvet og det er sådan du kan se at reaktionen er sket. Eksponeringstiden kan variere fra sekunder og op til 40 minutter, men ligger typisk mellem 10 og 20. Fjern glaspladen og negativet (se billedeksemplerne under overskriften eksponeringstid)
  6. Fremkald printet ved at lægge papiret i vand. Du kan eksperimentere med hvor længe det skal fikseres i vand – op til 15 minutter er normalt
  7. Tør printet ved at hænge det op på fx en tørresnor med en klemme

Eksponeringstid

Det svære ved blueprint er at afgøre hvor lang tid printet skal eksponeres ved hjælp af UV lys. Solens indhold af UV stråler varierer fra dag til dag, hvilket gør at mange vælger kunstigt UV lys til eksponeringen.

Jo længere cyanotypen udsættes for UV, og jo mere UV lys der er til stede, jo mørkere et aftryk opstår der.

Billedet er lånt fra Herlev Fotoklub

Leg med fremkaldelsesprocessen

Under fremkaldelsesprocessen i vand bliver det blå mørkere, men du kan også prøve at tilsætte fx nogle dråber olie eller andre væsker til vandet efter du har lagt printet ned i det. Dette vil skabe forskellige effekter i det færdige billede.

Blueprint teknikkens historie

Blueprint blev opfundet i 1842 af kemikeren John F. Herschel der var privat ven med Anna Atkins familie. Anna var en spændende kvinde, som du kan læse mere om i slutningen af denne guide. Teknikken blev skabt til duplikering af byggetegninger, som ellers var et større arbejde at få kopieret ved håndtegning. Anna indså teknikkens anvendelighed indenfor også andre fag.

I dag anvendes cyanotype teknikken mest indenfor kunstens verden, hvor den smukke blå farve står alene i udtryksfulde værker, eller kombineres med andre teknikker.

Anna Atkins og verdens første fotografiske bog illustrationer

Anna Atkins var en pioner indenfor fotografi. Hun blev født i 1799 som datter af John George Children, en videnskabsmand og medlem af Royal Society. Han var meget støttende for hendes videnskabelige interesser på et tidspunkt, hvor kvinder ellers ikke var velkomne i faget.

Atkins var en ivrig kunstner inden for tegning, akvarel og litografi, såvel som en entusiastisk botaniker. Hun opdagede at cyanotypi gav mulighed for at gengive botanisk illustration, på en anden måde end de sædvanlige farvelagte tegninger.

Blueprint med cyanotypi
Anna Atkins 1861

I 1843 begyndte Atkins arbejdet med at producere de cyanotyper, der skulle udgøre Photographs of British Algae: Cyanotype Impressions. Se første bind af det imponerende værk online: Cyanotype af britiske alger
Det tog hende ti år at fuldføre sit arbejde.
Med værket producerede Anna Atkins den første fotografisk illustrerede bog nogensinde, og hun anses også for at være den første kvindelige fotograf i verden.

Scroll til toppen