Lær cyanotypi fra bunden
Skab dine egne cyanotyper med den fascinerende, over 175 år gamle fotografiske teknik, hvor sollys forvandler en lysfølsom emulsion til karakteristiske dybblå billeder.
På dette kursus lærer du hele processen fra de to kemikalier blandes, emulsionen påføres og motivet placeres, til billedet eksponeres og vaskes frem. Du får også en forståelse for, hvordan du kan arbejde med eksponeringstid, motiver og forskellige materialer for at få det resultat, du ønsker.
Cyanotypi er ikke svært at komme i gang med, men det tager tid at mestre teknikken. Netop derfor gennemgår kurset både grundprincipperne og de detaljer, der gør forskellen, når du vil have mere kontrol over dine billeder.
Blueprint og blåprint bruges også som betegnelser for teknikken, men den korrekte danske betegnelse er cyanotypi.
Hvad er cyanotypi?
Cyanotypi er en fotografisk teknik til duplikering af et negativ som også kaldes blueprint. Teknikken indebærer at belægge papir med en lysfølsom kemikalieopløsning, eksponere det for lys gennem et gennemsigtigt originalt negativ og derefter udvikle det ved at skylle det med vand. Dette resulterer i en karakteristisk hvid tegning på en blå baggrund, deraf navnet “blueprint”.
Hvad kan blueprintes?
Materialer til blueprint
Inden du går i gang, skal du have nogle få materialer og redskaber klar. Du behøver ikke et avanceret setup, og meget af det kan findes i et almindeligt hjem eller atelier.
Hvilket cyanotypi-kit skal jeg vælge?
Til traditionel cyanotypi skal du bruge to kemikalier: ammoniumjern(III)citrat og kaliumhexacyanoferrat(III). Hvis du køber et kit med de to kemikalier uden andre tilsætninger, er der ikke nogen grund til at betale ekstra blot for et bestemt mærke. Det vigtigste er, at kemikalierne har en passende kvalitet og blandes efter producentens anvisninger.
Du behøver dog ikke købe et bestemt mærke for at lave cyanotypi.
Køb kemikalierne hver for sig
Hvis du gerne vil arbejde mere frit eller lave mange billeder, kan du købe de to kemikalier separat:
- Jern(III)ammoniumcitrat, også kaldet ferric ammonium citrate eller ammonium ferric citrate
- Kaliumhexacyanoferrat(III), også kaldet kaliumferricyanid
Jern(III)ammoniumcitrat findes blandt andet som en grøn variant, og det er netop denne variant, der traditionelt bruges til cyanotypi. Den grønne farve betyder altså ikke, at produktet indeholder et grønt farvestof. Det er en egenskab ved selve stoffet. National Science and Media Museum bruger eksempelvis ferric ammonium citrate (green) som den lysfølsomme opløsning i deres opskrift på cyanotypi.
Der findes også en brun variant af jern(III)ammoniumcitrat. Forskellige leverandører kan angive forskelle i sammensætning og egenskaber, så hvis du køber kemikalier specifikt til cyanotypi, er det en god idé at vælge en kvalitet, der er beregnet til formålet.
OBS: Farven på selve kemikaliet er ikke den farve billedet får. I den klassiske cyanotype reagerer jernforbindelserne med kaliumferricyanid under UV-belysning, og det dannede pigment er preussisk blå (jern(III)ferrocyanid).
Præpareret cyanotypipapir
Hvis du gerne vil prøve cyanotypi uden først at skulle blande kemikalier og præparere papir, kan du købe færdigpræpareret cyanotypipapir. Papiret er allerede belagt med det lysfølsomme cyanotypimiddel og er derfor klar til brug.
Det gør processen meget enkel. Du skal blot lægge dit motiv på papiret, eksponere det for sollys eller UV-lys og derefter skylle papiret i vand. De områder, der har været beskyttet mod UV-lyset, bliver lyse, mens de eksponerede områder udvikler den karakteristiske blå farve.
Præpareret papir er især velegnet, hvis du er nybegynder, vil prøve teknikken af uden at købe kemikalier, eller gerne vil arbejde med cyanotypi sammen med børn. Du slipper for at måle og blande de to kemiske opløsninger og for selv at påføre papiret emulsionen.
Papiret skal dog behandles lidt anderledes end almindeligt papir. Det er lysfølsomt allerede fra det øjeblik, du tager det ud af den lystætte emballage, så du bør arbejde i svagt lys og undgå direkte sollys, mens du lægger motivet på plads.
Hvad kan du bruge præpareret papir til?
Du kan lave fotogrammer, hvor du lægger blade, blomster, fjer, blonder eller andre genstande direkte på papiret. Du kan også lægge et fotografisk negativ på papiret og lave et egentligt cyanotypi-fotografi. En kombination af fysiske genstande og negativer kan også give spændende resultater.
En glasplade oven på motivet er en god idé, især hvis du bruger tynde genstande eller et negativ. Den holder motivet tæt mod papiret og giver skarpere konturer.
Fordelen ved præpareret papir er altså enkelhed. Du kan koncentrere dig om motiv, komposition og eksponering uden først at lære at blande og påføre cyanotypiemulsionen. Når du senere har fået erfaring med processen, kan du gå videre til selv at præparere papir og eksperimentere med forskellige papirtyper og materialer.
Sådan laves cyanotypi – step by step guide
1. Forbered dit motiv
Før du går i gang med selve cyanotypien, skal du beslutte, hvad du vil lave et aftryk af.
Du kan bruge et almindeligt fotografi, som omdannes til et negativ og printes på et gennemsigtigt materiale. Det giver mulighed for at lave cyanotypier ud fra næsten ethvert billede.
Du kan også arbejde direkte med fysiske genstande. Blade, blomster, græs, fjer og andre flade genstande er populære motiver.
Jo tættere motivet ligger på den lysfølsomme overflade, desto skarpere bliver aftrykket.
Tip: Prøv dig frem med forskellige planter. Tynde blade og fine strukturer kan give meget detaljerede og næsten grafiske billeder, mens større blade kan give mere markante former.
2. Bland cyanotypi-kemikalierne
Et traditionelt cyanotypi-kit består af to kemiske opløsninger, som først blandes, når du skal bruge dem.
Bland kemikalierne efter anvisningen på det kit, du anvender. Nogle kits skal også blandes med vand før brug, mens andre leveres som færdige opløsninger.
Det er vigtigt at følge producentens anvisninger, da blandingsforholdene kan variere fra kit til kit.
Arbejd omhyggeligt, og undgå unødvendig kontakt med kemikalierne. Brug handsker og beskyt arbejdsfladen.
3. Præparer papiret eller dit materiale
Hvis du bruger færdigpræpareret cyanotypi-papir, kan du springe dette trin over.
Hvis du selv vil præparere papir eller et andet egnet materiale, påføres cyanotypi-emulsionen jævnt på overfladen med en svamp eller skumpensel.
Akvarelpapir er et godt valg, hvis du selv præparerer papir, fordi papiret skal kunne tåle at ligge i vand.
Arbejd i svagt lys og undgå især UV-lys, da emulsionen er lysfølsom.
Prøv at få et ensartet lag, men du behøver ikke nødvendigvis dække papiret helt ud til kanten. En lidt ujævn kant kan faktisk blive en del af billedets udtryk.
Lad materialet tørre mørkt eller i meget svagt lys.
4. Læg motivet på
Når materialet er tørt, er det tid til at komponere billedet.
Læg dit negativ eller de genstande, du vil lave et aftryk af, direkte på den præparerede overflade.
Hvis du arbejder med planter eller andre genstande, kan du eksperimentere med at overlappe dem eller placere dem, så der opstår interessante mønstre.
Læg en glasplade ovenpå. Glasset holder motivet tæt mod overfladen og giver skarpere konturer.
5. Eksponer cyanotypien
Nu skal printet udsættes for UV-lys.
Du kan bruge direkte sollys eller en UV-lampe.
Eksponeringstiden afhænger blandt andet af solens styrke, årstiden, tidspunktet på dagen, papiret, emulsionen, motivet og den anvendte UV-lampe.
Derfor findes der ikke én eksponeringstid, der altid er rigtig.
Eksponeringstiden kan variere fra få sekunder og op til omkring 40 minutter, men ligger typisk mellem 10 og 20 minutter. Lav altid dine egne test, før du laver et vigtigt print.
Under eksponeringen vil den præparerede overflade ændre farve og bliver ofte let kobberfarvet. Det er et tegn på, at reaktionen er sket.
Fjern derefter glaspladen og negativet eller motivet.
6. Skyl printet
Når eksponeringen er færdig, fjernes glaspladen og motivet.
Læg derefter printet i rent vand.
Det overskydende kemikalie skylles ud af papiret, og langsomt kommer det karakteristiske blå billede frem.
Du kan eksperimentere med, hvor længe printet ligger i vandet. Op til omkring 15 minutter er normalt, men den nødvendige skylletid afhænger blandt andet af papir og proces.
Du vil ofte opleve, at billedet ser anderledes ud lige efter skylningen end efter nogle timer, når det er blevet tørt og har udviklet sin endelige farve.
7. Lad printet tørre
Når printet er skyllet grundigt, skal det tørre.
Hæng det for eksempel op på en tørresnor med en klemme, eller læg det fladt til tørre på et håndklæde.
Efterhånden som printet tørrer, vil cyanotypiens blå farve normalt blive tydeligere.
Og så har du dit færdige cyanotypi.
Eksponeringstid
Eksponeringstiden er noget af det, der kræver mest øvelse.
For kort eksponering kan give et svagt print med dårlig kontrast. For lang eksponering kan påvirke kontrasten og detaljerne i billedet.
Derfor er det en god idé at lave små teststrimler, hvor du eksponerer forskellige områder i forskellige tidsintervaller.
På den måde kan du finde den eksponeringstid, der passer til netop dit papir, din emulsion og dine lysforhold.
Det svære ved blueprint er at afgøre hvor lang tid printet skal eksponeres ved hjælp af UV lys. Solens indhold af UV stråler varierer fra dag til dag, hvilket gør at mange vælger kunstigt UV lys til eksponeringen.
Jo længere cyanotypen udsættes for UV, og jo mere UV lys der er til stede, jo mørkere et aftryk opstår der.

Leg med fremkaldelsesprocessen
Under fremkaldelsen i vand bliver det blå billede gradvist tydeligere og mørkere. Du kan også eksperimentere med selve den våde proces. Ved at påvirke vandet eller overfladen på forskellige måder kan du skabe mere uforudsigelige og kunstneriske virkninger i printet. Prøv dig frem med små testprint, før du arbejder på et færdigt billede.
Eksperimentér også med dråber af olie eller andre væsker i vandbadet. Det kan give uforudsigelige mønstre og variationer i overfladen, som kan blive en del af det kunstneriske udtryk. Lav altid et testprint først.
Hvilke motiver kan du bruge?
Du behøver ikke et fotografi for at lave cyanotypi.
Prøv for eksempel:
Eksperimentér også med flere lag. Når forskellige materialer ligger oven på hinanden, kan de skabe overraskende nuancer og dybde.
Typiske problemer med cyanotypi
Printet bliver for lyst
Prøv en længere eksponering. Lysforholdene på dagen har stor betydning for resultatet.
Printet bliver meget mørkt
Prøv en kortere eksponering og undersøg samtidig, om papiret eller emulsionen reagerer anderledes sammen end forventet.
Motivet bliver uskarpt
Sørg for, at motivet ligger helt tæt mod den præparerede overflade. En glasplade kan hjælpe med at holde det på plads.
Papiret går i stykker
Brug et kraftigere papir, som er beregnet til at kunne tåle vand. Kraftigt akvarelpapir er et godt udgangspunkt.
Farven bliver ikke ordentligt blå
Kontrollér blandt andet eksponeringen, kemikaliernes blandingsforhold og skylningen. Følg altid vejledningen til det konkrete cyanotypi-kit. Indeholder det du eksponerer på (papiret fx) kemikalier eller overfladebehandling, der måske nedsætter effekten?
Blueprint teknikkens historie
Blueprint (cyanoprint) blev opfundet i 1842 af kemikeren John F. Herschel der var privat ven med Anna Atkins familie. Anna var en spændende kvinde, som du kan læse mere om i slutningen af denne guide. Teknikken blev skabt til duplikering af byggetegninger, som ellers var et større arbejde at få kopieret ved håndtegning. Anna indså teknikkens anvendelighed indenfor også andre fag.
I dag anvendes cyanotype teknikken mest indenfor kunstens verden, hvor den smukke blå farve står alene i udtryksfulde værker, eller kombineres med andre teknikker.
Anna Atkins og verdens første fotografiske bog illustrationer
Anna Atkins var en pioner indenfor fotografi. Hun blev født i 1799 som datter af John George Children, en videnskabsmand og medlem af Royal Society. Han var meget støttende for hendes videnskabelige interesser på et tidspunkt, hvor kvinder ellers ikke var velkomne i faget.
Atkins var en ivrig kunstner inden for tegning, akvarel og litografi, såvel som en entusiastisk botaniker. Hun opdagede at cyanotypi gav mulighed for at gengive botanisk illustration, på en anden måde end de sædvanlige farvelagte tegninger.

I 1843 begyndte Atkins arbejdet med at producere de cyanotyper, der skulle udgøre Photographs of British Algae: Cyanotype Impressions. Se første bind af det imponerende værk online: Cyanotype af britiske alger
Det tog hende ti år at fuldføre sit arbejde.
Med værket producerede Anna Atkins den første fotografisk illustrerede bog nogensinde, og hun anses også for at være den første kvindelige fotograf i verden.
Fakta om cyanotypi
Nej, cyanotypi regnes generelt ikke for at være giftigt ved normal brug. De almindelige cyanotypi-kemikalier er ferriammoniumcitrat og kaliumferricyanid.
Brug handsker, undgå at få kemikalierne på huden eller i øjnene, og følg altid sikkerhedsanvisningerne til det konkrete produkt. Kemikalier skal opbevares utilgængeligt for børn og må ikke indtages.
Brug aldrig cyanotypi-kemikalier uden først at læse produktets sikkerheds- og brugsanvisning.
Til fremstilling af cyanotype blåprint anvendes to jernsalte: ammoniumjern(III)citrat og kaliumhexacyanoferrat(III) .
Jernsaltene tilsammen laver en kemisk reaktion når det udsættes for UV lys og danner jern-ferrocyanid, der også er kendt som preussisk blå. Den blå farve er permanent, men bør ikke udsættes for alkalisk (basisk) materiale. Det er altså den del af dit aftryk som ikke har været dækket af materiale, der kommer til at fremstå blå.
I dag anvendes ordet “blueprint” ofte generelt om vejledninger, strategiplaner og detaljerede beskrivelser, der fungerer som en guide til at gennemføre en specifik opgave eller nå et bestemt mål. Dette kan inkludere alt fra forretningsstrategier til softwareudviklingsplaner og meget mere.
Ja. Cyanotypi kan også eksponeres med en egnet UV-lampe. Solens UV-lys er dog en enkel og naturlig måde at komme i gang på.
Selve arbejdet med en cyanotypi kan gå ret hurtigt, men den samlede tid afhænger især af tørretid og eksponeringstid.
Hvis du præparerer dit eget papir, skal emulsionen først tørre, før du kan eksponere det. Selve eksponeringen kan tage fra få minutter op til omkring 40 minutter, afhængigt af solens styrke, tidspunkt på dagen, årstid, papir og motiv.
Efter eksponeringen skal printet skylles i vand og derefter tørre. Selve fremstillingen kan derfor klares på en dag, men det er en god idé at afsætte flere timer, hvis du skal lave flere forsøg og eksperimentere med forskellige eksponeringstider.
Det er især eksponeringstiden, der kræver lidt tålmodighed. Når du først kender den rigtige eksponeringstid til dit papir og dine lysforhold, går processen betydeligt hurtigere.
Mange spørger, om man kan lave cyanotypi på stof og det kan man altså – med samme kemikalier som til papir.
Ja. Efter eksponeringen skal cyanotypien skylles grundigt i vand. Det er en vigtig del af processen, hvor de kemikalier, der ikke er blevet påvirket af UV-lyset, vaskes ud af papiret, og det blå billede træder frem.
Når cyanotypien er færdigbehandlet og tør, er den forholdsvis holdbar, men gentagen vask kan påvirke billedet. Det gælder især cyanotypi på tekstil, hvor farven med tiden kan falme ved gentagen vask og udsættelse for stærkt lys.
Hvis du laver cyanotypi på stof, bør du derfor vaske det så skånsomt som muligt og undgå hård vask og stærke rengøringsmidler.
Cyanotypiens karakteristiske kemiske billede er blåt, men toning og efterbehandling kan ændre farveudtrykket.
Du kan nemlig betragte trykket som en del af en kreativ proces, og fx vaske noget af den blå farve af med soda, og herefter bemale med fx kaffe.







