Kunstkalenderen samler udstillinger, ferniseringer, workshops, kurser og åbne atelierer fra kunstnere i hele Danmark. For at kalenderen kan forblive et overskueligt og troværdigt sted for alle, der interesserer sig for kunst, gælder følgende regler.

Dit eget arrangement

Du må kun oprette arrangementer, som du selv er involveret i, fx som udstiller, underviser, arrangør eller medvirkende kunstner.

Kunstnerisk formål

Arrangementet skal have et rent kunstnerisk formål. Kunstskolen.dk ønsker udelukkende at dele indhold, der er relevant for sidens læsere og deres interesse for kunst. Arrangementer, der bruges til at fremme politiske, religiøse eller ideologiske budskaber, herunder spørgsmål om køn og identitet, eller som har en anden dagsorden end kunsten selv, kan derfor ikke optages i kalenderen.

Links

Har du mulighed for at tilføje et link, skal det føre direkte til information om selve arrangementet. Links til webshops, forsider eller andre formål er ikke tilladt.

Redaktionens ret

Alle opslag gennemgås af redaktionen. Kunstskolen.dk forbeholder sig retten til at rette eller slette indhold i kalenderen uden varsel, hvis det ikke lever op til disse vilkår.

Misbrug

Spam slettes øjeblikkeligt. Bliver kalenderen gentagne gange misbrugt, kan profilen blive lukket. I så fald refunderes et eventuelt abonnement ikke.

Spørgsmål

Er du i tvivl om, hvorvidt dit arrangement passer ind, er du velkommen til at skrive til info@alternatopica.dk, inden du opretter det.

Scroll to Top