Portrættet er malet i 2012 af Amandaa Elenor Njyravn, som også har skrevet artiklen.
Oliemaleri er en maleteknik hvor farven ikke tørrer med det samme. En oliebase tørre derfor slet ikke så hurtigt som en vandbase. Det bevirker, at man kan modellere farverne og blande dem på sin malegrund imens man maler. Og tørre dem væk hvis man maler forkert.
Jeg bruger ordet malegrund her, i stedet for lærred. Dette fordi man godt kan male på andet, blot man er opmærksom på, at olie er et levende materiale. Og levende materialer går i forbindelse med andre materialer. Du skal derfor være lidt ekstra opmærksom på kemien, i forhold til hvis du maler med akryl. Oliemaling har fx den fordel, at man kan lave blendede overgange og strække malingen, samt opnå en meget høj detaljeringsgrad.
Indholdsfortegnelse
Hvad er oliemaleri?
Oliemaleri er en malegrund påført oliemaling, oftest på et lærred. Oliemalingen består af farvepigmenter blandet med olie. Forskellige teknikker og udtryksformer har igennem tiden dannet præcedens, og er blevet til det man kalder for: en skole. En af de meget kendte skoler for oliemaleri er Rembrandts skole i barokken. Her brugte man fx sort som baggrund, og malede lyset frem fra skyggerne, i stedet for omvendt.
Da oliemaleri i høj grad er en teknik, hører den heller ikke til en bestemt genre eller periode. Portrætter gør brug af oliemaling helt fra start renæssancen og fortsat op til i dag. Men oliemalteteknikken udfolder sig i mange forskellige genre, stilarter og retninger indenfor malerkunsten. Helt fra minutiøse portrætter i renæssancen og op til nutidens mangfoldige skoler. Og ja, til abstrakte malerier og alt ind imellem. Vi har at gøre med et meget bredt felt, når vi taler om oliemaleri.
Hvornår blev oliemaling opfundet?
Oliemaleri blev efter sigende opfundet i den tidlige renæssance, dvs. i første del af 1400 tallet. En teori er, at det var den Hollandske maler Jan Van Eyck der begyndte at anvende denne teknik først. Dengang lavede kunstnerne selv deres farver ved at pulverisere bla. planter, sten, brændte skaller og jordarter. Herefter rørtes pulveret op i noget flydende, så det blev en slags pasta eller salve.
Op til 1400 tallet var æg det mest brugte opblandings-/malemiddel man anvendte. Men med Van Eyck begynder olien og dens fordele at tage mere over. Særligt den lange tørrertid var fordelagtig for, at opnå en langt større detaljeringsgrad i billederne.
Ønsker du, at gå dybere ind i det historiske aspekt omkring oliemalingens begyndelse, kan det anbefales at læse på wikipedia.
kilde: E.H. Gombrich, Kunstens historie, s. 240
Hvilke materialer skal man bruge til oliemaleri?
Når man vil male med olie har man som minimum behov for at indkøbe:
- Oliemaling (se anbefaling til mærke og farve senere)
- Pensler
- En stor pensel til akrylgrunding
- Malemiddel
- Grundet lærred
- Brun sæbe
- Køkkenrulle eller andet aftørringspapir
Hvilken oliemaling skal jeg vælge?
Der er to hovedtyper man primært inddeler oliemaling i: studie- og kunstnerfarver.
Studie farver er en kvalitet der egner sig til studier, hvor imod kunstner farverne er af en mere lysægte og højpigmenteret kvalitet. Men også en del dyrere.
Vil du male i en god kvalitet har jeg selv brugt og kan anbefale:
AKADEMIE® oliemaling, som er en oliemaling i kunstnerkvalitet. Det er farver med en høj koncentration af pigmenter, hvilket garanterer en god lysfasthed og klarhed.
Det samme gælder også Winton (Winsor & Newton). Det er også en oliemaling, jeg har gode erfaringer med, og som jeg godt tør anbefale. Det er dog altid lidt på følelse med hvilken palette, du selv synes passer til dig. Forskellige mærker har forskellige farve paletter, så gå med dit eget instinkt.
Startsæt
Er du helt ny i felten, findes der også gode startsæt af forskellige art. Mærker og kvalitet variere meget. Køber du en æske med fx 10 farver kan jeg anbefale at købe en ekstra hvid. Gerne en større tube (200 ml) med ved siden af.
Hvis du ikke vil købe et startsæt, kan et minimums indkøb være, grundfarverne: gul, rød og blå. Og en sort og en stor hvid.
Ud af disse fem tuber kan alle farver så blandes. Det kan selvfølgelig diskuteres, men du har i hvert fald hele regnbuen, som du kan tone op og ned. Vil du gerne lidt mere, vil to jordfarver: en brændt Umbra og en gul okker, give rigtig meget yderligere til din palette.
De tre grundfarver, gul, rød og blå.
- Gul: Af de gule har jeg altid brugt to, både en citrongule og en mørk gul fx deep cadmium. Der er mange varianter, så se hvad du synes taler til dig. Gul + rød = Orange
- Rød: Af rød cadmium rød er både i lys og mørk. Du må gå med instinktet. Eller købe flere hvis du har brug for det. Rød + blå = Lilla
- Blå: Og blå, her er cobolt den mest blå blå, men en ultramarine kan også noget, og en turkis kan man fx ikke blande sig til. Så ja, igen, prøv dig lidt frem mht dine farvevalg. Blå + gul = grøn
Også i farverne ser vi skolerne udtrykt. Men i vores tid kan man købe alle de farver færdigblandet man vil. Og man kan blande dem, og mærkerne imellem, som man vil. Derfor tale vi ikke i dag så meget om, at være en skole man er underlagt som før.
Kender du ikke til farvelære og ved basis i hvordan du blander farver, er Göthes farvelære et godt sted at starte: Goethes farvelære: Sådan forstod Goethe farverne
Hvilke pensler egner sig til oliemaling?
Det korte svar er alle. Men dem af naturhår er at foretrække.
Svinebørsterne er fx. gode til græs, pels, og hår, og til at fordele tykke lag. Hvorimod en mårhårspensel kan give helt glatte lag som hud eller himmel. En svamp er god til buske og trækroner. Og en spartel fordelagtig til bygninger og murværk.
Køb lidt af hvert, men i god kvalitet. Hår der falder af en billig pensel i din oliemaling, er svære at få ud uden at ødelægge motivet.
Til store malerier kan med fordel bruges gode væg malerpensler fra byggemarkeder eller farvehandler.
En stor pensel på ml 7-10 cm i bredden er god til at grunde dit lærred med akryl med.
Malemiddel – oliemaling lag på lag
Når man maler med olie, har man nogle gange brug for at lave tyndere lag. Eller ligefrem gennemsigtige områder. Til det har man brug for en fortynder/ et malemiddel. Og her går det desværre ikke bare at fortynde med olie. Nutidens fortyndere kan forskellige ting, forlænge eller forkorte tørretide, give mere dybde, glas eller mathed mm.
Min yndlings fortynder til at forkorte tørretiden er: Liquin Original Alkyd Medium fra
Winsor & Newton. Den får faktisk malingen til at tørrer på den halve tid.
Som ung brugte jeg bleget linolie uden terpentin til store malerier. Det vil jeg anbefale stadigvæk. Det har den ulempe, at olien gulner lidt med tiden, men det er den metode jeg kender, der gulner mindst. Og det er ofte kun i felter med hvid, at man har problemet.
Når man bruger fortyndere/malemiddel kræver det, at man er vågen i forhold til, aldrig at påføre et olielag med mere olie i, end det underliggende lag. Det vil forårsage krakeleringer. Dette gælder for lige meget hvilken fortynder du vælger at bruge.
Så har du fortyndet det første lag du har malet, og nu gerne vil smøre et tykt, altså mindre fortyndet lag ovenpå, så har du et problem.
Den direkte fra tuben farve på nederst, derefter de mere fortyndede lag. Og det er uanset hvad du du fortynder med. Så hvis du vil undgå krakeleringer, når du maler lag på lag, skal du bruge mere og mere fortynder i din farve.
Hvilken type lærred skal jeg vælge?
Typer af lærreder er der nok af: hør, bomuld og mange forskellige syntetiske. Hvis du vil male helt klassisk teknisk oliemaleri, skal du vælge et hørlærred.
Hørlærredet har den fordel, at det laver en meget let og samtidig stabile grund, samt at det ikke er så følsomt for fugt og temperaturskift som fx bomuldslærred. Og så er det ren natur.
Der kan være lidt ujævnheder i vævningen, men de kan slibes væk i grundingen med sandpapir. Og selvom du har købt et for-grundet lærred, er det altid en god ide, at give det et lag eller to mere selv. Dette fordi olien ikke må trænge igennem til lærredet, da det vil forårsage en proces der får stoffet til at rådne.
Jeg vil altid anbefale et lærred frem for noget andet som fx. træ, pap eller lign til en start.
Jeg må indrømme, at jeg ikke kender så meget til de syntetiske lærreders fordele og ulemper. Her har jeg ikke begået mig ret meget. Et umiddelbart gæt på en fordel vil dog være, at det netop ikke går i proces.
Grunding – hvorfor?
Eftersom olie er et organisk materiale, vil den ved mødet med et andet naturlig materiale, starte en kemisk proces. Hvis den derfor kommer i kontakt med fx. hør eller bomuldslærred, træ, pap eller papir, vil den forårsagen at disse begynder at rådne.
Derfor er det vigtigt at en grunding er virkelig godt udført. Den skal nemlig spærre for, at olien ikke får fat i det du maler på. Derfor er ugrundet natur lærred et klart no-go til oliemaleri.
Kan jeg male på andet end lærred?
Olie tåler ikke ret godt fleksibilitet, da det vil forårsage krakeleringer, når den er helt tør. Derfor egner papir og pap og andre ustabile underlag sig ikke ret godt til olie.
Træplader kan bruges, men de kræver en del forarbejde og viden om sorter, forarbejdning og grunding. Træ er også et meget levende materiale, der har det med at bøje sig. Og det skrumper i tør luft og udvider sig i fugt. Man kan dog stabilisere et træpanel, så den ikke bøjer, men det kræver en del mere arbejde end et lærred.
Jeg har selv forsøgt mig på gipsplader, der er en ok grund, men den sugede al væden ud af mine farver, og var et meget skrøbeligt underlag for stød. Plus det blev nogle tunge billeder at få op på væggen.
Limede finerplader har jeg også brugt (godt grundet), plastlaminerede skabslåger mm – en overgang alt hvad jeg kunne male på, og meget kan bruges, men man skal tænke sig godt om når man eksperimentere. Det kan være dyre lærepenge.
Hvor lang tid tager det for oliemaling at tørre?
Med det rette malemiddel og tynde lag, kan man komme ned på en dags tid, før den er hærdet nok til overmaling. Men mellem en uge og 14 dage er dog mere realistisk. Der er farver som tager op til et år før de er hærdet igennem. Spørger man en konservator betragter de faktisk ikke oliefarve som helt tør, før efter en 60-80 år.
Der er forskellige faktorer på spil for hærdningen, fx. hvilke farver du maler med. Jeg ved, at den røde kromfarve og den gule kromfarve er op til et år om at tørre. De smitter af længe! Men den fulde hærdning tager over et år. Det kommer også an på hvilket mærke af farver du bruger, samt hvilke malemiddel eller fortynder du har brugt.
Malemiddel – og kan oliemaling tørre hurtigere?
De malemidler man kan købe i dag, er af så god kvalitet, at man kan bruge dem direkte som fortyndere/ malemiddel. Man kan både få nogle der gør tørretiden kortere og nogle der forlænger den, alt efter behov.
Min yndlings til at forkorte tørretiden er: Liquin Original Alkydmedium fra Winsor & Newton. Den er indenfor en økonomisk overskuelig ramme, og den halvere tørrer tiden. En ulempe er, at den kan gøre farverne lidt matte.
Hvordan får man oliemaling af pensler?
Brun sæbe. Bruger du terpentin-fri linolie som malemiddel eller en af de færdiglavede malemidler, er der ingen grund til at tage krads terpentin i brug til rensning. Du kan med fordel stikke penslerne ned i sæbemassen og lade dem stå. Så kan man rense en god stak ad gangen, fx. en gang om ugen. De tørrer ikke ud i sæben, og sæben arbejder for dig, når den får lov at stå lidt.
Hvor længe kan oliemaling holde sig?
Ca. 800 -1000 år påmalet. I tuben, alt afhængig af producent og produkt, og om du har studie farver eller kunstnerfarver, er min erfaring alt ml 3-30 år.
