Det at male et portræt, er noget alle kan lære.
Som ny portrætmaler er din første og største problematik nok ligheden. At få det til at ligne den du gerne vil male. Og det er der heldigvis råd for!
Maleriet er en kopi af Albrecht Dürers portræt af hans mester Michael Wolgemut fra 1516, malet af Amandaa Elenor Njyravn i 2004
Indholdsfortegnelse
Hvad er et portræt?
Et portræt er en fremstilling af en person, hvor det fremgår hvem personen der er afbilledet er. Det kan både være i form af tydelige ansigtstræk og personens fysiske fremtoning, men det kan også være mere subtile fornemmelser, som den stemning personen omgiver sig med.
Indenfor portrætmaleriet stræber man efter portrætlighed, altså at billedet ligner personen.
Hvorfor male portræt?
Men hvorfor overhoved male et portræt, når nu fotografiet er opfundet? Det er der flere svar på.
Et vigtigt bud er hvad tiden gør. Et foto har et sekund at fange sit motiv på. Hvorimod et maleri kræver mange blikke. Dermed kigges mange gange hvor stemning og humør kan ændres og opfanges. Og derved vil maleriet automatisk få flere lag.
Et andet bud er stofligheden. Og hvad den kan fortælle og/eller underbygge personen med.
Et tredje er forskellige stilarters og genres forskellige udtryk. Disse udtryk vil kunne tilføje din person noget. Noget der fortæller mere om dem, og uddyber dem.
Hvem vil du male og hvordan?
Det er en god ide, at tænke over, hvem man gerne vil portrættere. Ikke på en intellektuel måde, men intuitivt “tænke”. Opholde sig med, fremkalde personen og se hvordan de viser sig for dig. Forskellige mennesker påkalder sig nemlig forskellige metoder.
Forskellige farver: En person vil få dig til at tænke i blå nuancer, en anden måske i hvide. Men de farver vil slet ikke passe til en helt tredje person. Prøv at opholde dig både med tonen i farven, styrken og klarheden i farven. Er det en støvet lyseblå, en sortblå hav farve eller tæt frisk turkis?
Hvis du ikke fornemmer nogle farver omkring din person, er det altid en ide at spørge vedkommende hvilke farver de relatere til. Hvis det er en du kender, vel at mærke. Ellers prøv dig frem.
Lys og/eller mørke: giver ikke bare lys og skygge, men også tyngde og/eller lethed i et billede. Lys og mørke er også meget stemningssættende. Hvis du har en person med stor alvor, kan mørke farver være med til at fremhæve dette. Lys vil fremhæve lethed og det lyse sind.
Komposition: Hvor i billedet skal vedkommende placeres. Hvor store skal de være? Med hvilket tøj? Briller/ikke briller. Er der ting eller genstande der kan fortælle noget om din person, som det kunne være godt at have med? Og hvad skal der være i baggrunden?
Penselteknik: Forskellige bevægelser med penslen giver forskellige rytmer i et billede. Materialerne har ligeledes et sprog. Så også med din teknik, kan du underbygge den du vil male.
Dimension: Hvor stort eller lille et billede, er det bedste til din person. Skal det være firkantet, rundt eller aflangt. Hvordan indrammer jeg bedst den jeg ønsker at portrættere?
Prøv at gør dig nogle tanker om de ting, før du begynder.
Hvordan opnås portrætlighed
I første omgang, hvis man er ny i felten, er ligheden nok det man er allermest på jagt efter.
Det findes der forskellige teknikker til at opnå:
At tegne er at se
En meget brugbar metode til at opøve den evne er, Betty Edwards forskning fra bogen “At tegne er at se” fra 1989. Den handler i korte træk om, hvordan man får sine hjerne til at arbejde i kreativt modus. Med simple øvelser. Og gør man det, bliver du i stand til at afbillede langt bedre.
Betty Edwards tager hjerneforskningen i brug, til at forklare hvilke centre i hjernen der aktiveres ved forskellige udfordringer. Hun redegøre for højre og venstre hjernehalvdels funktioner. Med det viser hun os, hvordan du skærper dit syn, ved at du slipper kontrollen fra venstre hjernehalvdel.
Hun viser og forklarer hvordan du tænder din højre hjernes sfære, som er den vi bruger til det kreative. Det gøres ved, at snyde din hjerne med disse tegneøvelser. På den måde slipper dit intellekt, hvorved intuitionen og det trancendale kan komme i spil. Hun gennemgår en del øvelser af forskellig art, og det er værd at følge dem, for at få effekten.
Bogen ender ud med, at hendes elever, som vi vises eksempler fra bogen igennem, laver nogle vellykkede portrætter. Elever hvis evner var på amatørniveau ved begyndelsen, ender med at lave portrætter, man ville regne for professionelle.
Så denne metode anbefales virkelig hvis du vil være en dygtig portrætmaler.
Grid, en nem teknik
En anden klassisk og måske nemmere metode til at opnå lighed, er ved brug af grid. Det er et ældgammelt trick, opfundet af Albrecht Dürer i 1500 tallets start.
Her lægges et grid (inddelinger i firkanter) over ens motiv. Samme inddeling overføres til papiret eller malegrunden/lærredet. Griddet på det du skal overføre til, skal tegnes ganske let, så sporene nemt kan fjernes. Ved at man forholder sig til en enkelt firkant ad gangen, øges ligheden af motivet betragteligt. Dette fordi din hjerne kun forholder sig til de små felter og nemmere kan overskue et lille område af gangen.
På billedet har Albrecht illustreret hvordan han brugte metoden med levende model. Det er selvfølgelig langt nemmere, hvis man overfører et motiv fra 2D frem for 3D.
Hvilken metode til at portrættere?
Nogle metoder egner sig bedre til at udtrykke og måske ligefrem underbygge nogens personlighed end andre. Fx. tag en gammel punker malet som et historisk oliemaleri, helt glansbilledagtig med fine penselstrøg.
Måske der ville være en mere egnet metode og materialevalg til netop dette motiv? Noget der kunne fortælle en anden historie, og lade materialet og udformningen underbygge personens livsfortælling?
Portrættet af statsmanden til Borgen, ville nok være mere passende i en klassisk malet metode, med fast grund og poleret finish. Og en guldramme. Eller? Det er også afhængig af den tid, hvori vi er. Hvad kan man, må man, skal man – for at udtrykke sin tid.
Man kan også bytte om på malterialernene, så de giver helt nye dimensioner i ens billede. Men upåagtet er det værd, at være sig bevidst om materialernes sprog. Hvad de udtrykker i forhold til den person du ønsker at afbillede.
Derved kan du bruge din metode til, at underbygge det væsen du prøver at fange. Give maleriet flere niveauer, som man, som beskuer kan forholde sig til.
Materialer til portrætmaleri
Når du skal i gang med portræt, har du behov for at gøre dig klart om du maler med akryl eller olie. For oliemaleri henvises du HERTIL
Til et akrylmaleri skal du bruge:
- Blyant/kul/kridt
- Lærred/malegrund
- Male Farver
- Pensler
- Sæbe
- Glas med vand
- køkkenrulle
Blyant/Kul/kridt
Skitsering eller optegning af motivet før bemaling, kan gøres på forskellig vis. Blyant bliver tit brugt, fordi den er meget præcis. Jeg vil foretrække at bruge kul eller kridt. Eller male en svag skitse med en enkelt farve maling først. Men der er forskellige måder at skitsere på. Så vælg den metode der taler til dig.
Jeg bruger ikke blyant, fordi jeg nemt kommer til at fordybe mig i en detalje. En skitse skal netop kun udlægge den stor plan for kompositionen. Med en blyant i hånden begynder jeg fx, at lave øjet alt for præcist. Og det skal jo netop ikke tegnes – men males. Og kun skitseres.
Jeg har derimod fundet det gavnligt at optegne med kul eller kridt. Her fortabes jeg ikke i detaljen, og det forsvinder nemt fra fladen. Og efterlader ikke spor. Men det er en smagssag.
Kul er godt på en lys baggrund, og kridt hvis du har mørk grund.
Lærred/malegrund
Alle lærreder du køber er grundet med akrylmaling. Det egner sig derfor til både påføring af akryl og oliemaling. Dog er det en god ide at grunde det ekstra, hvis du vælger at male med olie. Dette fordi olien ikke må komme i kontakt med lærredet.
Ved akryl kan du bruge det som det er.
Der findes mange forskellige former for lærred, og mange syntetiske ret fine typer. De egner sig selvfølgelig fint til akrylmaling, da begge er af kunstig art.
Man kan også vælge et hør eller bomuldslærred. Det vil nok være mere sårbart for fugt og ælde, men til gengæld kan det strammes op med lidt væde på bagsiden, hvis det bliver lidt slabt med tiden.
Det er muligt de syntetiske lærreder også har den funktion. Her må man spørge forhandleren, for det ved jeg ikke så meget om. Jeg har altid brugt hør selv.
Male Farver
Af Akryl farver kan jeg anbefale et startsæt samt ekstra hvid.
Mærket Golden har jeg selv været meget glad for, nok fordi det er en af de akrylfarver der minder mest om olie. Men det er en smagssag.
Gå ind i de anerkendte forretninger, Stelling el.lign. De har de gode produkter hvor du ikke går galt i byen. Når du så ved hvad der virker for dig, kan du prøve at finde det billigere på nettet.
Pensler
Du kan med fordel bruge både naturhår og syntetiske pensler til akryl. Dog vil en naturhårs pensel altid holde længere. Derfor er de også dyrere.
Alt efter hvad du maler, må du vurdere om fine pensler eller de hårdere børster egner sig. De fine er til de bløde glatte strøg. De hårdere børster er til områder hvor striber fremgår: som pels, hår, græs mm. Forskellige børster kan forskellige teknikker.
Når du maler med akryl tørrer din maling hurtigt, dvs det gør den også på din pensel. Derfor kan du med fordel tørrer malingen af din penslen fx med køkkenrulle og stikke den i et glas vand. Du bør stikke den i et glas med vand, når du skifter til ny pensel. Tørrer de ud bliver de ubrugelige.
Sæbe
Til rensning af pensler efter endt maling bruges sæbe. Brun sæbe er fint ellers sulfo, eller hvad du har. Nogle foretrækker et billigt stykke håndsæbe, da man kan gnide penslen direkte på sæben og derved spare hænderne.
Portræt efter foto 2D
Fordelen ved at tegne eller male efter et fotografi er, at det er nemt at opnå stor lighed. Ved brug af Dürers gridmetode, er der næsten garanti herpå.
Problemet er desværre, at man ved kopiering ofte mister livfuldhed. Det der sker, som gør at et billede lever, går desværre rigtig nemt tabt, med den metode. Men nogle kan få liv i billedet alligevel. Og uanset om liv lidt liv går tabt, så er det en rigtig god øvelse.
Efter levende model 3D
Det vil jeg klart anbefale. Levende model. Det er der hvor man ikke er helt tryg, der hvor man har noget på spil. og det er netop i det rum at kunst opstår. Og liv skinner igennem.
Maler du efter model kan du også nemmere indgå i en forhandling med portræterede. Om hvilken farve der tiltaler dem, hvad der skal være i baggrunden, hvor stort skal billedet være mm.
Hvad er et portrætmaleri?
Det første man tænker er måske nok lighed, men hvad så med sjælen? Kan den indfanges? Hvad med psykologien, kan den ses? Har mennesker energier der kan forstås i et billedsprog? Kan vi måske ligefrem genkende en person uden direkte fysisk lighed? Der er store spørgsmål, men hvad sikkert er, er at portrætter er mange ting.
Og så er der hele selviscenesættelsen, der kan tillægge en masse fortælling om portrætterede. Den ramme man sættes i, fortæller en del. Om det så er kongen til hest med krone og kappe, eller en dame i sin nye bil med silicone læber og kunstige øjenvipper.
De to metoder jeg starter med her, Betty Edwards og Albrecht Dürers, går meget efter ligheden. Det er blot for at starte et sted. Men med Betty Edwards metode, vil jeg våge den påstand, at man kan få åbnet op til noget langt større.
For, kan man komme ind i sin højre hjernehalvdel og give sig hen til intuitionen og trancen, er jeg af den overbevisning, at alt kan ske herfra. Herfra kan du udbygge og underbygge dit motiv ad mange veje. Eller opløse det igen, som det passer dig og det bedst.
Tips og tricks
Får at få mest muligt udtryk i et portrætmaleri, er et gammelt trick, at male øjnene forkellige. Eller med forskellige udtryk. Vi kender det fra Mona Lisa, med et øje der smiler og et der er mere trist.
Det behøver ikke være de to modsætninger i stemning eller humør, men modsætning er interessante. Forskellighed kan også sagtens give en masse. Det vil give personen et bredere spektrum af menneskelighed. Og uanset, så bare de er forkellige, giver det mere karakter.
