At male som en professionel indebærer ikke kun talent, men også teknik og præcision. Viden om teknik og øvelse, er faktisk vigtigere faktorer end både lærredets og penslernes kvalitet. Så øv dig gerne med billigere materialer, hvis du ikke er helt sikker på hånden endnu. Det behøver ikke være smukt i første omgang – det vigtige er at finde håndelaget på sine penselstrøg.
Indholdsfortegnelse
Lav usynlige penselstrøg
Ved akryl og oliemaling gælder det om at have en tyndtflydende maling, en forholdsvis tør pensel (aftørret med en maleklud – den skal ikke være knastør fra pakken) og at male i mange forskellige retninger med penslen, over et større areal ad gangen.
Når du grunderer dit lærred – altså starter med at male en baggrund, så er det virkelig vigtigt at arbejde med penslen i mange retninger – da dette inderste lag ellers vil kunne skimtes igennem de kommende.
Følg formen med penselstrøgene, og dan rumlige figurer
Når man fx vil male en rund figur, så er det vigtigt at lade penselstrøgene følge formen. På den måde kan man danne rumlige figurer uden at tage andre teknikker til hjælp.
Hvis man skal male en flade, skal man følge den retning den flade genstand har. Det kunne fx være fx en bordplade.
Mal luft og vind ved hjælp af penselstrøg
Når man vil male luft, skal det arbejdes op i lag. Luft er ikke blot en farve og når man ser på atmosfæren er farverne i forskellig klarhed og valør. Da luft består af usynlige partikler, er det en rigtig god ide at male det uden retning på penselstrøgene. Du kan se herunder hvordan du undgår kanter og striber i malingen, så benyt denne teknik til stillestående luft.
Når du skal male vind, kan du med fordel male strøgene i vindens retning. Selvom strøgene er næsten usynlige, vil man kunne fornemme dynamik og blæst i billedet.
Undgå fede kanter og striber i malingen
En af de allermest almindelige udfordringer som både ny og øvet maler, er at man får uønskede strøg i sit billede. Men det har vi den professionelle løsning på her:
- Hav ikke for meget maling på penslen og fortynd malingen, så den ikke danner volde.
- Kommer der fede kanter når du maler, er det fordi du har for meget maling på penslen.
Protip: undgå maling på den inderste tredjedel af penslen (den der vender ind mod midten af din krop). Tør den simpelthen af med en klud, når du har hentet maling fra din palet.
Pastos maleteknik
“Pastos” er et kunstnerisk udtryk, der refererer til en tyk og tung applikation af maling på en overflade, så det skaber en tekstureret effekt. Denne teknik involverer normalt brugen af en stor mængde maling, der påføres med en bred pensel eller endda med paletknive. Når malingen er påført pastost, kan det skabe en tredimensionel virkning på lærredet, da det stiger op fra overfladen. Med den pastose teknik, arbejder vi altså modsat usynlige penselstrøg, og de to teknikker kan da også fungere i samme billede.
Pastos kan skabe en intens og fysisk tilstedeværelse i maleriet, og det bruges ofte til at fremhæve bestemte områder eller til at give tekstur og dybde til et maleri. Kunstnere bruger denne teknik for at tilføje drama og følelse til deres værker, og det kan være en effektiv måde at eksperimentere med forskellige former for strukturer i malerier.
Eksempel på pastos teknik: Starry night