Sandro Botticelli, egentlig Alessandro di Mariano di Vanni Filipepi, var en italiensk maler fra den tidlige renæssance. Han blev født omkring 1445 i Firenze, som dengang var en del af Republikken Firenze, og døde den 17. maj 1510, også i Firenze.
Indholdsfortegnelse
Sandro Botticellis uddannelse
Botticelli blev uddannet som guldsmed, men valgte senere at forfølge sin passion for malerkunsten. Efter at have trådt ind i studiet hos kunstneren Filippo Lippi, begyndte Botticelli sin karriere med at male freskomalerier til florentinske kirker og katedraler. Han samarbejdede også med maleren og kobberstikkeren Antonio del Pollaiuolo. I 1470 havde han etableret sit eget værksted.
Ordet “Primavera” betyder forår på italiensk. Maleriet skildrer en gruppe mytologiske figurer og guder i en frodig haveindstilling, der symboliserer forårstiden og det genskabende aspekt af naturen. Billedet har en dyb symbolsk betydning og er blevet fortolket på forskellige måder af kunsthistorikere og kritikere.
Nogle af de bemærkelsesværdige figurer på maleriet inkluderer Venus, Amor (kærlighedens gud), tre Gracer (guddommelige skikkelser af nåde og skønhed) samt nogle mytologiske figurer som Zephyr (vinden), Chloris (forvandlet til Flora, gudinden for blomster) og Mercurius. Billedets komplekse ikonografi og den måde, hvorpå disse figurer interagerer og samvirker, har ført til forskellige fortolkninger, herunder forbindelser til kærlighed, natur, frugtbarhed og fornyelse.
“Primavera” er et eksempel på den symbolske og allegoriske tilgang, der var karakteristisk for renæssancemaleriet, og det anses for at være en af Sandro Botticellis mesterværker og en vigtig del af kunsthistorien.
Til Rom og tilbage
I 1472 sluttede Botticelli sig til Compagnia di San Luca, broderskabet for florentinske malere. Han ansatte også Filippino Lippi, sin afdøde lærers søn, som sin lærling og brød konventionen ved at færdiggøre Filippinos version af “Kongernes Tilbedelse” – det var langt mere almindeligt, at en lærling afsluttede en maleri af sin mester end omvendt.
Botticellis læretid hos Filippo gav ham fremragende kontakter. Hans mester havde nydt godt af støtte fra nogle af de førende familier i Firenze, som f.eks. Medici-familien. Botticelli tilbragte nemlig næsten hele sit liv med at arbejde for Medici-familien og deres kreds af venner, for hvem han malede nogle af sine mest ambitiøse malerier, f.eks. “Primavera” som ses ovenfor.
Botticellis popularitet var stigende. Hans ry var så stort, at han i 1481 blev kaldt til Rom af paven, for at hjælpe med at udsmykke væggene i det nyligt færdiggjorte Sixtinske Kapel i Vatikanet. Han malede fresker, der skildrede scener fra Moses’ liv og Kristi fristelser, og var ansvarlig for en række pavelige portrætter. Opgavens karakter viser, hvor højt agtet han var på dette tidspunkt, og det er den eneste opgave der, så vidt vides, foregik uden for Firenze.
De senere år og værker
I løbet af de sidste 15 år af sit liv synes Botticellis værker at have gennemgået en krise i stil og udtryk.
1490’erne var et turbulent årti – Medici-familien var blevet forvist fra Firenze, og Italiens fred blev forstyrret af invasioner og epidemier. Botticelli forkastede den dekorative charme i sine tidligere værker til fordel for en mere simpel tilgang, der virkede grov og klodset i sammenligning. Disse senere malerier, med deres dybe moralske og religiøse undertoner, led også under sammenligningen med de sofistikerede æstetikker hos kunstnere som Michelangelo og Rafael.
Ifølge Vasaris bog “Le vite de’ più eccellenti pittori, scultori, e architettori” (Livet for de mest fremragende malere, billedhuggere og arkitekter), blev Botticelli i sine senere år en tilhænger af den fanatiske dominikanske prædikant Savonarola, og det fromme budskab i hans senere værker antyder en vis involvering i de religiøse og politiske omvæltninger i Firenze på det tidspunkt. “Mystisk Julefødsel” er Botticellis mest ambitiøse maleri fra denne periode og afspejler denne følelse af apokalyptisk forudanelse.
Vasari antyder også, at Botticelli blev melankolsk og deprimeret, da hans arbejde gik af mode. Han havde aldrig giftet sig og foretrak selskabet af familie og venner. Botticellis sidste år, der tidligere havde været kendt for hans høje ånd og kvikke humor, fremstår som en trist nedgang i fattigdom, isolation og mental lidelse.
Sandro Botticellis malestil
Botticellis stil og teknik er ofte forbundet med den florentinske skole og den tidlige renæssance. Han var kendt for sin sanselige og drømmende stil, og sine evner til at skildre elegance og skønhed i sine værker. Han malede både religiøse motiver, portrætter og mytologiske scener.
Botticellis malerier var kendetegnet ved deres elegance, harmoni og skønhed. Han havde en sanselig tilgang til kunsten og formåede at skildre figurer med blide konturer og flydende linjer. Hans figurer havde ofte elegante og langstrakte proportioner, der tilføjede en vis ynde og finesse til hans værker.
Farverne i Botticellis malerier var levende og harmoniske. Han brugte en bred vifte af farver og formåede at skabe en følelse af dybde og rum i sine kompositioner. Han havde en særlig evne til at skabe atmosfæriske effekter ved hjælp af farvernes kontrast og variation.
Botticelli var også kendt for sin narrative tilgang til maleriet. Hans værker fortalte ofte historier eller legender og var fyldt med symbolik og allegoriske elementer. Han formåede at skabe en følelse af bevægelse og drama gennem sin komposition og de udtryksfulde ansigtsudtryk på hans figurer.
En af de mest bemærkelsesværdige træk ved Botticellis stil var hans evne til at forene det verdslige og det åndelige i sine værker. Selvom han malede religiøse motiver og mytologiske scener, formåede han at indfange den menneskelige natur og følelser på en dybt følsom måde.
Botticellis malestil var en blanding af tradition og innovation. Han blev inspireret af tidligere kunstnere som Fra Filippo Lippi og Masaccio, men formåede samtidig at skabe sit eget unikke udtryk.
Nogle af Botticellis mest berømte værker inkluderer “Venus’ fødsel”, “Foråret” (også kendt som “Primavera”), “Adoration of the Magi” og “Fortitude.” Han blev også anerkendt for sin dygtighed som freskomaler og udførte værker i forskellige byer som Firenze, Pisa, Rom og Mantua.
Sandro Botticelli genopdaget
Selvom Botticellis værker blev værdsat i hans samtid, faldt hans popularitet efter hans død, og han blev næsten glemt i flere århundreder. Det var først i det 19. århundrede, at hans værker blev genopdaget og anerkendt som vigtige bidrag til kunsthistorien. I dag betragtes Botticelli som en af de mest betydningsfulde malere i den italienske renæssance.
