Van Gogh-akvarelfarver betragtes som en malingserie på både studie- og kunstnerniveau. De tilbyder klare, gennemsigtige og intense farver med en høj farvestyrke. De fleste farver har den højeste lysægthedsgrad (over 100 år under museumsforhold), mens enkelte farver er vurderet en grad lavere (25-100 år under samme betingelser). På grund af deres renhed og ensartede viskositet er disse akvarelfarver nemme at arbejde med og lette at blande. De fremstilles med stolthed i Holland under streng kvalitetskontrol, hvilket sikrer en ensartet oplevelse ved hvert køb.
Van Gogh akvarellens historie og baggrund
Van Gogh brandet blev introduceret af Royal Talens i september 1963 som en del af virksomhedens strategi om at tilbyde kunstnere materialer af høj kvalitet til en overkommelig pris. Royal Talens, grundlagt i 1899 af Marten Talens i Apeldoorn, Holland, havde allerede etableret sig som en producent af kunstnerartikler som fx mærket “Rembrandt”, der henvendte sig til professionelle kunstnere.
Med lanceringen af Van Gogh-serien ønskede Royal Talens at skabe et mellemsegment, der kunne imødekomme behovene hos både begyndere og erfarne kunstnere, som søgte kvalitetsprodukter uden at skulle investere i de dyreste materialer.
I årene efter introduktionen af Van Gogh oliemaling blev sortimentet udvidet til at omfatte akvarel-, akryl- og pastelprodukter, hvilket gjorde Van Gogh til et alsidigt mærke, der dækker forskellige kunstneriske teknikker.
Hvem henvender Van Gogh akvarel sig til?
Van Gogh-akvarelfarver henvender sig til en bred vifte af kunstnere, fra begyndere til mere erfarne kunstnere. Serien er dog især velegnet til:
- Begyndere og studerende:
- Produkterne er nemme at bruge og tilbyder god kvalitet til en overkommelig pris. Begyndere bør anvende et medie som dette, da de ellers vil være tilbøjelig til at sidde med dårlige farver der ikke afgiver tilstrækkeligt pigment, eller løber sammen i kedelige brune nuancer.
- Den høje pigmentkoncentration og lysægthed giver begyndere mulighed for at opnå flotte resultater uden at skulle investere i professionelle materialer.
- Hobbykunstnere:
- Farverne giver stor fleksibilitet og mulighed for at eksperimentere med forskellige teknikker.
- Det store udvalg af farver gør det muligt for hobbykunstnere at udforske og udvikle deres kreative færdigheder, og bedømme egne præstationer ud fra realistiske scenarier, hvor materialerne ikke forstyrrer kvaliteten.
- Erfarne kunstnere og semi-professionelle:
- Selvom Van Gogh-serien er i mellemklassesegmentet, tilbyder den kvaliteter, der tilfredsstiller mange erfarne brugeres behov. En del professionelle kunstnere elsker at arbejde med denne serie akvarelfarve.
- Farvernes blandbarhed og lysægthed sikrer professionelle resultater i mindre krævende projekter.
- Kunstnere på farten:
- Sættene, især dem med half pans, er kompakte og praktiske til udendørs akvarelmaleri og rejser.
Køb Van Gogh akvarelfarver
Panduro sælger Van Gogh akvarel her: Tube akvarel Van Gogh