CoBrA var en europæisk avantgardebevægelse og kunstnersammenslutning aktiv mellem 1948 og 1951. Navnet blev skabt af Christian Dotremont og afspejler medlemmernes hjembyer: København, Bruxelles og Amsterdam.
Indholdsfortegnelse
Stiftelsen af CoBrA
Bevægelsen blev formelt dannet den 8. november 1948 i Paris på Hotel Notre Dames café. Seks kunstnere – Christian Dotremont, Joseph Noiret, Asger Jorn, Karel Appel, Constant og Corneille – underskrev en erklæring, der tog afstand fra det manifest, som franske og belgiske revolutionære surrealister havde underskrevet året før. Denne erklæring markerede starten på en ny retning inden for avantgardekunst, der brød med traditionelle normer og udtryksformer.
Kunstnerisk udtryk og inspiration
CoBrA-gruppen var kendetegnet ved en abstrakt ekspressiv stil, der trak på inspiration fra børnetegninger, masker fra Afrika og Oceanien samt nordisk mytologi. Kunstnerne ønskede at udforske det ubevidste og finde nye måder at udtrykke følelser og instinkter på. Gruppen søgte en eksperimentel fornyelse af kunstudtrykket og arbejdede ofte med en spontan og uformel tilgang til kunsten.
Ud over deres kunstneriske ambitioner havde CoBrA også en markant politisk og social dimension. Gruppen kritiserede samtidens koldkrigssamfund og ønskede at skabe en folkelig kunst, der kunne forstås og værdsættes af alle. Kunsten skulle være en katalysator for kreativitet og skabende kræfter i samfundet.
Tidsskriftet COBRA
Bevægelsen udgav også et tidsskrift med navnet COBRA. Det første nummer udkom i København i marts 1949, og Christian Dotremont var chefredaktør. Tidsskriftet spillede en central rolle i at sprede bevægelsens ideer og kunstneriske visioner.
Cobra-loftet i Danmark
I Danmark har CoBrA-bevægelsen sat markante spor, især med det berømte Cobra-loft i Frederiksholmshytten i Bregnerød. I august-september 1949 mødtes flere medlemmer af gruppen til en kongres på invitation af Asger Jorn. Kunstnerne udsmykkede loftet med malerier, og denne unikke kunstinstallation blev senere reddet fra forfald og bevaret på Sophienholm i Lyngby.
Bevarelsen af Cobra-loftet
Kun loftet fra Arkitekthytten er bevaret. Både hytten og loftet blev ikke tilstrækkeligt vedligeholdt og måtte til sidst nedtages. Virtus Schade førte en mangeårig kamp for at redde loftet fra at gå til grunde. Flere museer og fonde samt Kulturministeriet afslog at påtage sig ansvaret. Arkitekt Søren Cock-Clausen har beskrevet begivenheden i publikationen “Arkitekthytten og Cobra-loftet”, udgivet i 1994 af Lyngby Kunstforening.
Sophienholm og Cobra-rummet
I 1969 købte borgmester Paul Fenneberg Cobra-loftet af egen lomme for 10.000 kr. Efter flere års avispolemik og Virtus Schades nødråb blev loftet reddet og placeret i Vognporten på Sophienholm. Loftet blev grundigt restaureret af konservator Nora Fenneberg efter anbefaling af konservator Steen Bjarnhof fra Statens Museum for Kunst og blev placeret i CoBrA-rummet, som åbnede i 1994.
CoBrA rummet
Cobra-rummet på Sophienholm har gennem årene været en vigtig udstillingslokation, drevet af Lyngby Kunstforening. Rummet har huset 12-20 årlige udstillinger i perioden 1994-2021 og fortsætter med at blive brugt lejlighedsvis efter aftale med Sophienholm. Loftet og rummet fungerer som en påmindelse om CoBrA-bevægelsens eksperimenterende og samarbejdsorienterede ånd og bidrager til forståelsen af gruppens betydning i kunsthistorien.
Medlemmer og indflydelse
CoBrA havde medlemmer fra flere europæiske lande, herunder Danmark, Belgien og Holland. Blandt de danske medlemmer var Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen, Egill Jacobsen, Henry Heerup og Mogens Balle. Bevægelsen spredte sig hurtigt til andre lande og tiltrak mange kunstnere, der delte gruppens vision om en ny, eksperimenterende kunst.
CoBrA-museet i Amstelveen
I 1995 åbnede et museum i Amstelveen, Holland, dedikeret til CoBrA-bevægelsens kunst. Museet samler og udstiller værker fra mange af gruppens kunstnere og fungerer som en vigtig institution for bevarelse og formidling af CoBrAs arv. Se museets hjemmeside: cobra-museum.nl/
