Philip de Lange, en af de mest betydningsfulde skikkelser inden for dansk arkitektur, står som et ikon af barokkens æstetik og kompleksitet. Hans arbejde har efterladt et betydeligt præg på Københavns skyline og er et studie i detaljerigdom og elegance.
Billedet er tilskrevet Jan Kronsell på Wikipedia.
Indholdsfortegnelse
Philip de Langes tidlige liv og uddannelse
Philip de Lange (1704 – 1766 ) emigrerede til Danmark efter storbranden i 1728 – Hans fødeland kendes ikke med sikkerhed. De Langes uddannelsesmæssige baggrund og tidlige liv er derfor et ubeskrevet blad i historien.
Den omfangsrige produktion
Philip de Lange’s karriere var kendetegnet ved en utrolig omfangsrig produktion. Han fungerede som en af Københavns største entreprenører og murermestre, og hans arbejde strakte sig over alle aspekter af arkitekturen. Han var involveret i opførelsen af militære, civile, religiøse og industrielle bygninger, hvilket gav ham en fremtrædende position inden for den danske arkitekturhistorie. Hans mangfoldige produktion og hans evne til at tilpasse sig forskellige arkitektoniske stilarter placerer ham som en central figur i Københavns arkitektoniske udvikling.
1729-1732: Marskalsgården
1732: Hofkonditor Zieglers hus
1738: Asiatisk Kompagni på Christianshavn
1739-1741: Tugt- og børnehuset (nedrevet)
1741-1745: Arsenalet på Holmen
1742-1743: Damsholte Kirke på Møn
1743-1744: Ombygning af Glorup herregårds hovedbygning
1744-1745: Hovedvagten på Holmen – også kendt som Under Kronen.
1745: Arsenalbygningens vestfløj på Holmen
1745-1746: Frederiks Bastion
1747: Det Hvide Fyr i Skagen
1747-1748: Husby Kirke, Fyn
1749: Mastekranen på Nyholm
1750 – 1751: Gl. Strand 48 (i dag Kunstforeningen GL STRAND)
1750-erne: Møllmanns landsted, Allégade 6, København
1754: Mastekranen på Christiansholm
1758: En del af Nyboder
Ca. 1759: Store Mariendal, Hellerup
1759-1760: Stephen Hansens Palæ i Helsingør
1767-1772: Hovedmagasinet og Takkelloftet på Holmen
1781: Pakhuspendanten
Stilistisk udvikling
I sine tidligste værker viser Philip de Lange tydelig inspiration fra den hollandske senbarok der også blev kaldt rokoko i Danmark.
de Lange fokuserede især på at dekorere facaderne med detaljerede ornamenter, som det kan ses på eksempler som Zieglers Gård og Møinichens Palæ. Han introducerede også nye typer af borgerhuse i København, herunder jævnsides gavlkvisthuse med segmentgavle over facadens midte.
Senere i sin karriere ændrede de Lange sin stil, især da han begyndte at arbejde for Søetaten i slutningen af 1730’erne. Hans designs blev enklere i formen, men med en stærkere plastisk virkning. Dette skyldtes delvist opgavernes natur og delvist påvirkningen fra andre arkitekter som Hausser og Thurah.
Et af de Lange’s mest imponerende projekter var realiseringen af Orlogsværftet og flådestationen, som blev rekonstrueret af Christian 6. Dette anlæg var af stor betydning og vidner om de Langes evner som arkitekt.
I den senere del af sin karriere, under Rokoko-perioden, formåede de Lange at opretholde sin egen stil og selvstændighed, selvom han arbejdede inden for rammerne af den tidens tendenser. Han undlod ofte at bruge ornamentale udsmykninger og fokuserede i stedet på formgivning, som det ses i eksemplet med Stephen Hansens Palæ i Helsingør.
Arv og indflydelse
Selv efter sin død i 1766 lever de Langes arv videre i det danske arkitekturlandskab. Hans værker inspirerer stadig nutidige arkitekter med deres tidløse elegance og kompleksitet. Gennem sin dedikation til detaljen og hans passion for barokkens æstetik har Philip de Lange skrevet sig ind i historiebøgerne som en sand mester af sit håndværk.
De Langes bidrag til arkitekturen hyldes stadig den dag i dag, og hans indflydelse kan ses i en række bygninger og endda i en allé på Holmen, der bærer hans navn og huser Kunstakademiets Arkitektskole.
