Gustav Friedrich Hetsch og senklassicismen

Gustav Friedrich Hetsch og senklassicismen

Gustav Friedrich Hetsch og senklassicismen udgør et uomgængeligt fokuspunkt i forståelsen af dansk kunst, arkitektur og design i det 19. århundrede. Som tyskfødt arkitekt og indflydelsesrig formgiver blev Hetsch en afgørende katalysator for senklassicismens udbredelse herhjemme, og hans virke prægede både bybilledet, kunsthåndværket og undervisningstraditionen i en menneskealder.

Hvem var Gustav Friedrich Hetsch?

Gustav Friedrich Hetsch (1788-1864) blev født i Stuttgart som søn af historiemaleren og akademiprofessoren Philipp Friedrich von Hetsch. Efter studier ved universitetet i Tübingen drog han til Paris, hvor han fra 1808 til 1812 var elev af Charles Percier, Napoleons hofarkitekt og en hovedfigur i empirestilen. Læretiden hos Percier blev afgørende, og Hetsch fremholdt ham hele livet som sin store læremester. I Paris arbejdede han desuden en periode for Jean-Baptiste Rondelet på kirken Sainte-Geneviève.

Fra Rom til København

I 1812 rejste Hetsch videre til Italien, hvor han opholdt sig indtil 1815 og blandt andet stiftede bekendtskab med Bertel Thorvaldsen. Det blev et venskab, der senere førte til konkrete samarbejder, blandt andet om restaureringen af Christian 4.s gravkapel i Roskilde Domkirke. I Rom mødte han også den danske arkitekt Peder Malling, der opfordrede ham til at søge til København. Han ankom til den danske hovedstad den 15. oktober 1815, en dato der fik blivende betydning for dansk kunsthåndværk.

En karriere ved Kunstakademiet

Allerede ved ankomsten blev Hetsch knyttet til Kunstakademiet, hvor han underviste ved den nyoprettede ornamentskole for arkitekter. Han blev medlem af akademiet i 1820, professor i perspektiv i 1822 og ordentlig professor i arkitektur i 1835. Sideløbende arbejdede han for C.F. Hansen, der senere blev hans svigerfar, på interiørerne til det genopførte Christiansborg Slot. Her fik han rig lejlighed til at udfolde sin dekorative begavelse på grundlag af sine studier af romersk antik kunst.

Senklassicismen: en introduktion

Senklassicismen er en stilperiode inden for arkitektur og kunst, der blomstrede i første halvdel af 1800-tallet. Den udspringer af den tidligere klassicisme, men forenes med en romantisk sensibilitet og en større interesse for historiske detaljer. Stilen kombinerer ofte elementer fra antikken med inspiration fra renæssancen og barokken, og den fik i Danmark sit særegne udtryk gennem arkitekter som C.F. Hansen, M.G. Bindesbøll og netop G.F. Hetsch.

Kendetegn ved senklassicistisk arkitektur

Nogle af de mest karakteristiske træk er:

Symmetri og balance: Bygningerne følger et symmetrisk princip med klare proportioner mellem facadens elementer.

Søjler og pilastre: Antikke ordener anvendes til at give bygningen monumentalitet og rytme.

Dekorative detaljer: Facaderne er ofte beriget med relieffer, ornamenter og frisestykker hentet fra det klassiske formsprog.

Klarhed og elegance: Trods de dekorative indslag bevarer arkitekturen en strengt komponeret enkelhed.

Materialer: Sandsten, granit og puds dominerer i de danske eksempler, ofte i kombination med jern og bronze.

Disse elementer er med til at skabe bygninger, der er både smukke og funktionelle, og som udstråler en tidløs elegance.

Stiliserede blade, geometriske mønstre og graciøse menneskefigurer i klassiske positurer, er typiske for denne stilperiode.

Gustav Friedrich Hetschs betydning for dansk arkitektur

Hetschs indflydelse rakte langt ud over hans opførte bygninger. Som professor ved Kunstakademiet i over fire årtier formede han generationer af arkitekter, blandt andet Theophilus Hansen, der senere skabte hovedværker i Wien. Også svenske, norske og russiske kunstnere søgte hans undervisning, og gennem dem bredte hans formsprog sig i Nordeuropa.

Mindst lige så vigtigt var hans virke som kunsthåndværker og designer. Fra 1828 til 1857 var han kunstnerisk leder af Den Kongelige Porcelainsfabrik, og i 1830’erne og 1840’erne tegnede han de danske og dansk-vestindiske pengesedler. Han bestyrede dermed både den fine og den hverdagsnære side af tidens visuelle kultur.

Hetschs hovedværker

Synagogen i Krystalgade (1829-1833): Hovedværket og et af senklassicismens vigtigste monumenter i Danmark. Den klare komposition og det fint afstemte ornament gør den til et eksemplarisk værk.

Sankt Ansgars Kirke i Bredgade (1840-1842): Den katolske domkirke i København, opført i en behersket senklassicistisk stil og i dag fredet. (billedet)

Toldbodens bygninger på Esplanaden: Hetsch tegnede buegangene ved Toldboden samt rederiet C.K. Hansens hovedsæde (1856), der stadig ligger på Esplanaden.

Klintholm Gods og andre herregårde: I løbet af 1830’erne og 1840’erne ombyggede og udvidede Hetsch flere herregårde, hvor han skabte harmoniske facader og interiører.

Disse bygninger er alle eksempler på Hetschs talent og hans evne til at skabe arkitektur, der er både smuk og funktionel.

Hetschs bygninger og øvrige kunstneriske arbejder

Hetsch satte et markant præg på dansk arkitektur med en lang række bygninger, som i dag regnes blandt senklassicismens hovedværker. Foruden de allerede nævnte er Steensgård på Langeland (1836-37), Broholm (1839-40) og Basnæs (1842-46) eksempler på hans herregårdsarbejde, hvor klassicistiske facader forenes med funktionelt indrettede interiører.

I København tegnede han desuden Fibigers palæ på Sankt Annæ Plads 1-3 (1847-50), der blev restaureret i 1988 efter hans oprindelige intentioner. Hertil kommer forhøjelsen af Peschiers Gård på Holmens Kanal (1850) og udvidelsen af Polyteknisk Læreanstalt i Sankt Peders Stræde (1855). Flere af bygningerne er fredede og udgør stadig vigtige indslag i det københavnske bybillede.

Til de uopførte projekter hører hans forslag til Marmorkirken (1833 og 1855) samt skitser til et Thorvaldsens Museum placeret på Marmorkirkens grund. Han tegnede også planer for bebyggelsen ved Gammelholm (1843-44 og 1853) og en stor industriudstillingsbygning på Christiansborg Ridebane.

Inden for kunsthåndværket leverede Hetsch tegninger til møbler og interiører på Christiansborg Slot, bronzekandelabre til Vor Frue Kirke samt designs til porcelæn for Den Kongelige Porcelainsfabrik. Mange af hans servicer, stole og metalarbejder blev udført af tidens førende håndværksmestre som J.B. Dalhoff og A. Michelsen og vidner om hans evne til at forbinde arkitektur med detaljerig kunstindustri.

Hetsch bidrog desuden til faglitteraturen med flere udgivelser, der stadig har historisk interesse, blandt andre “Begyndelsesgrunde af den geometriske Tegnelære” (1828) og “Veiledning til Perspektivens Anvendelse” (1839). Hans kvartalsberetninger fra Industriforeningen i København (1845-52) dokumenterer tidens diskussioner om kunst, håndværk og industri.

Senklassicismen i forhold til andre perioder

For at forstå senklassicismens placering kan det være nyttigt at sammenligne den med beslægtede stilperioder:

Senklassicismen er på én gang en forlængelse og en blødgøring af den strenge klassicisme. Den er også tæt forbundet med romantikken, der prægede tidens kunst og litteratur og åbnede for et historisk dybdeperspektiv, som rene klassicister tidligere havde holdt sig fra.

Hvordan senklassicismen påvirker nutidig kunst og design

Selvom senklassicismen er en stilperiode fra 1800-tallet, har den stadig relevans i dag. Nutidige arkitekter og designere lader sig fortsat inspirere af de klassiske principper for symmetri, proportion og dekorativ ro. Den klassiske søjle og pilaster optræder jævnligt i moderne facader, hvor de skaber forbindelse mellem fortid og nutid. Læs mere om nutidens strømninger i artiklen om samtidskunst.

FAQ om Gustav Friedrich Hetsch og senklassicisme

Her er svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om Gustav Friedrich Hetsch og senklassicisme.

Læs mere om en anden af Danmarks store arkitekter i artiklen om Nicolai Eigtved, hofbygmester i 1735.