Tegn på farvet papir

Når man tegner på farvet papir, er teknikken anderledes end når man benytter hvidt tegnepapir. Hvor man på det hvide papir udnytter dets lyse nuance, er man på farvet papir nødt til at tilføre hvide som highlight.

Farvet papir

Farvet papir kan være hvad som helst. Fra karton med stærk farve, til det følsomme kardus som mange klassiske værker er skabt på. Fordelen ved et mørkt papir er, at man kan lave udtryksfulde lyse tegninger, men ulempen er, at ikke alle farver vil kunne ses på det. Ikke alle typer papir suger lige godt, så tænk over hvad du tegner med. Skal dit billede fikseres så støv fra fx blyant eller pastelkridt bliver siddende hvis det berøres, ja så må du vælge et papir der kan holde til det flydende fixativ.

Kardus er et godt sted at starte, da det kan benyttes næsten som hvidt papir – blot skal du selv tilføje den lyseste nuance med fx kridt eller en hvid farveblyant.

Læg mærke til den diskrete hvide highligt på hænderne, på Leonardo da Vinchis smukke tegning

Farv selv dit papir

Hvis du ønsker at dit papir skal have en grundfarve, men ønsker et kunstnerisk udtryk, er det en spændende effekt at farvelægge det selv.

Det kan gøres med vandig maling som fx akvarel, men også med blyant. Akvarel vil blive smukt, hvis du lader fx to farver løbe sammen, så der opstår nuancer af en tredje.

Læs hvordan du blander farve her: Farvecirklen: Lær om Komplementærfarver

Ovenpå akvarel kan du bruge fx kridt, kul, blyant eller farveblyanter.
Benytter du blyant til at give din tegning en baggrund, vil du kunne fremkalde det hvide papir igen.

Brug viskelæder som hvid

Du kan opnå den hvide farve på et ark du selv har farvelagt med fx blyant, ved at anvende et knetgummi eller fast viskelæder. På den måde kan der opnås meget smukke farveovergange, som virker mere naturlige og mindre “tegneserieagtige”, end når man lægger hvid highlight med en kridhvid farve.

Scroll to Top